Sport - Ritzau

Kvindernes Champions League får en lillesøster

Kvindernes Champions League får en lillesøster

Kvindernes Champions League får en lillesøster

Ritzau
Hamburg
Zuletzt aktualisiert um:
Gjensidige Kvindeliga: HB Køge - Brøndby IF Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Der sker ændringer i kvindernes Champions League, og der oprettes en ny turnering i niveauet lige under.

Kvindernes Champions League bliver ændret markant fra sæsonen 2025/2026. Og der bliver samtidig indført endnu en klubturnering på en lavere hylde.

Det oplyste Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) lørdag på sin hjemmeside efter et møde i tyske Hamburg ifølge Reuters.

I Champions League skal der i fremtiden indføres et anderledes format end det nuværende.

18 hold skal deltage i en liga med tre hjemmekampe og tre udekampe. Derefter vil der være knockoutkampe. Sådan er det ikke i dag.

Uefa meddelte også, at der vil blive skabt en europæisk klubturnering i niveauet lige under Champions League. Den turnering vil blive introduceret i 2025/2026.

Der vil komme flere detaljer om den nye turnering mandag, lyder det fra Uefa.

Ændringerne kommer efter kritik i de seneste måneder af Champions League i sin nuværende form.

I det nuværende format kvalificerer kun fire hold sig direkte til gruppespillet i Champions League som mestre fra deres respektive ligaer i hjemlandene.

Resten af holdene konkurrerer i playoffkampe om at komme med i gruppespillet. Det har ført til tidlig exit for flere af de bedste og største hold i Europa.

Blandt andet røg Arsenal og Wolfsburg hurtigt ud i denne sæson. De danske hold HB Køge og Brøndby røg også ud med et brag.

Ændringerne fra sommeren 2025 kan forhindre, at det sker i nær så høj grad, som det har været tilfældet i de seneste år.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“