Sport - Ritzau

Kvindernes verdensetter er sensationelt ude af US Open

Kvindernes verdensetter er sensationelt ude af US Open

Kvindernes verdensetter er sensationelt ude af US Open

Ritzau
New York
Zuletzt aktualisiert um:
2023 US Open - Day 7 Foto: Elsa/Ritzau Scanpix

Iga Swiatek tabte sin US Open-ottendedelsfinale til Jelena Ostapenko og mister status som verdens nummer et.

Verdens bedste kvindelige tennisspiller gennem det seneste halvandet år, Iga Swiatek, er meget overraskende ude af US Open allerede i ottendedelsfinale.

Kort før midnat lokal tid tabte hun således til Jelena Ostapenko fra Letland, der rangerer som nummer 21 i verden.

Den polske verdensetter vandt ellers første sæt med 6-3, men tabte så de to næste med 3-6, 1-6.

Nederlaget betyder, at Swiatek mister førstepladsen på verdensranglisten. Den har hun haft i 75 uger. I stedet bliver den overtaget af Aryna Sabalenka fra Belarus, der stadig er med i turneringen.

Kigger man på Swiateks og Ostapenkos historik mod hinanden, kommer resultatet ikke som en overraskelse.

Før denne kamp havde Ostapenko vundet deres tre første møder, og nu er hun altså oppe på fire på stribe mod den ellers så suveræne polak.

Det er dog første gang, at de tørner sammen i en grand slam-turnering.

Dem har Swiatek vundet fire af, og hun var blandt andet forsvarende mester i US Open. Derudover har hun tre gange vundet French Open.

Allerede i første sæt var Ostapenko fint med i kampen, men Swiatek var bare for stærk fra baglinjen.

Efter det første sæt forlod mange tilskuere Arthur Ashe Stadium. Måske i den tro at Swiatek ville køre den ventede sejr nemt hjem, men sådan kom det altså ikke til at gå.

Ostapenko kunne i stedet fejre sejren efter et helt suverænt og meget hurtigt tredje sæt.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“