Sport - Ritzau

Kyniske AaB triumferer i bundbrag og isolerer Lyngby

Kyniske AaB triumferer i bundbrag og isolerer Lyngby

Kyniske AaB triumferer i bundbrag og isolerer Lyngby

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga Lyngby Boldklub - AaB Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

AaB vandt fredag aften 2-0 mod Lyngby, så afstanden mellem de to klubber nu er ni point i Superligaen.

AaB fik fredag aften en forløsende sejr, da nordjyderne vandt 2-0 ude mod Lyngby i 13. runde af Superligaen.

Sejren var den første under den tilbagevendte træner Erik Hamrén, efter det ikke var lykkedes at vinde i de første tre kampe under svenskeren.

Kantspilleren Younes Bakiz blev med to mål den store helt.

Kampbilledet var meget jævnbyrdigt, men AaB havde kynismen i de afgørende situationer. Derfor endte gæsterne med at hente tre point.

AaB var mest i boldbesiddelse, men kombinationerne sad alt for ofte ikke i skabet. Derfor var meget lagt op på individuelle aktioner, hvis nordjyderne skulle blive farlige.

I anden halvleg blev AaB hjulpet på vej af en stor fejl i Lyngbys defensiv.

Lyngby skabte undervejs i kampen en række gode muligheder, men bundholdet manglede skarpheden foran mål.

Med de tre point udbygger AaB forspringet til Lyngby, som fortsat er uden sejr efter 13 spillerunder. Lyngby er sidst i tabellen med fem point, mens AaB er næstsidst med 14. Det er dog kun et enkelt færre end OB, Brøndby og AC Horsens inden rundens øvrige opgør.

Lyngby kom godt ud til opgøret. Hjemmeholdet spillede offensivt og fik lagt et godt pres. Da AaB fandt nøglen til at spille sig ud af Lyngbys pres, fik nordjyderne spillet sig ind i opgøret.

Efter 42 minutter sparkede Younes Bakiz AaB i front efter gode kombinationer i AaB’s venstre side.

Lyngby jagtede fra starten af anden halvleg en udligning, men efter 60 minutter sparkede Bakiz AaB på 2-0 efter en stor fejl i opspillet fra Lyngby-anfører Marcel Rømer.

Hjemmeholdet fortsatte med at presse på mod slutningen af kampen.

To gange blev bolden reddet på stregen, og ad to omgange havde Lyngby bolden i nettet, men målene blev til stor frustration kaldt tilbage for først offside og senere frispark.

Det lykkedes aldrig Lyngby at komme på måltavlen, derfor fik AaB’s blot 17-årige målmand, Theo Sander, sit andet clean sheet i træk.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“