Sport - Ritzau

La Liga fordømmer racistiske abe-tilråb mod Vinicius Junior

La Liga fordømmer racistiske abe-tilråb mod Vinicius Junior

La Liga fordømmer racistiske abe-tilråb mod Vinicius Junior

Ritzau
Madrid
Zuletzt aktualisiert um:
Spain Soccer Real Madrid Reacting to Racism Foto: Manu Fernandez/Ritzau Scanpix

Den øverste spanske fodbolddivision fordømmer fans, der sang, at brasilianeren Vinicius Junior var en abe.

Den øverste spanske fodboldrække, La Liga, fordømmer episoden, hvor Real Madrids brasilianske kantspiller Vinicius Junior måtte lægge øre til racistiske tilråb fra Atletico Madrid-fans.

Episoden fandt sted under de to klubbers opgør søndag.

Det oplyser en talsperson fra divisionen til mediet BBC.

- Vi fordømmer alle hændelser inden for og uden for stadioner, siger talsmanden.

- Vi arbejder med klubber for at holde vores fodbold venligt og underholdende.

Tilråbene kom under søndagens lokalopgør mellem Atletico Madrid og Real Madrid.

Og allerede før kampen overhovedet var gået i gang, var en gruppe Atlético-fans stimlet sammen foran stadion, hvor de råbte racistiske smædesange mod Vinicius Junior.

- Du er en abe, Vincius, du er en abe, lød tilråbene ifølge nyhedsbureauet AFP. Bureauet henviste til en video, som radiostationen Cope havde delt på sociale medier.

La Liga-talspersonen oplyser, at sådanne tilråb ikke tolereres, og at organisationen forsøger at finde ud af, hvem der stod bag det.

- Hadefuld tale hører ingen steder hjemme i La Liga. Vi arbejder altid med klubberne og myndighederne for at identificere og skabe retfærdighed i sådanne sager, siger talspersonen.

Hverken Real Madrid eller Atletico Madrid har kommenteret hændelsen.

De racistiske tilråb kom efter nogle dage, hvor en sag om netop Vinicius Junior har verseret i Spanien.

I et fodboldprogram har Pedro Bravo, der er chef for en spansk sammenslutning af fodboldagenter, anklaget brasilianeren for at opføre sig som en abe i forbindelse med sine scoringer.

Den kommentar gav omgående bagslag på sociale medier, hvor Pedro Bravo blev beskyldt for at have udtalt sig racistisk.

Pedro Bravo undskyldte senere og slog fast, at det ikke var meningen, at udtalelsen skulle have racistiske undertoner.

/ritzau/Reuters

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“