Sport - Ritzau

La Liga indleder jagt på baneløbere efter Barcelona-triumf

La Liga indleder jagt på baneløbere efter Barcelona-triumf

La Liga indleder jagt på baneløbere efter Barcelona-triumf

Ritzau
Barcelona
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ESP-LIGA-ESPANYOL-BARCELONA Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix

La Liga forsøger at identificere de personer, der forcerede hegnet og spolerede Barcelonas mesterskabsfest.

FC Barcelonas spillere var søndag godt i gang med at fejre det spanske mesterskab efter en sejr ude over lokalrivalen Espanyol, da festen blev afbrudt.

En gruppe af hjemmeholdets fans forcerede hegnet, så spillerne måtte flygte ud i omklædningsrummet. De fans, der gjorde sig skyldige i baneinvasion, skal udelukkes fra spanske stadioner.

Det mener La Liga, som har indledt en jagt på de personer, der brød retningslinjerne på Espanyols stadion i Barcelona søndag aften.

- La Liga vil i samarbejde med Espanyol identificere de ansvarlige for at undgå, at de vender tilbage til stadioner, skriver La Liga på Twitter.

Siden hændelsen søndag aften har La Liga analyseret billeder fra minutterne efter kampen og været i kontakt med de rette autoriteter, lyder det.

Andreas Christensen var en af de Barcelona-spillere, der måtte flygte til omklædningsrummet, efter at mesterskabet kom i hus.

Han nåede nærmest ikke at opfatte, hvad der skete, før han satte i løb mod spillertunnelen, fortæller han til TV 2.

- Jeg så det ikke rigtig. Jeg så bare, at nogen begyndte at løbe og kalde os ind, og så tænkte jeg, at det bare var afsted så hurtigt som muligt, fordi jeg ved, at det er et derby, og hvis der er grund til panik, så er det det, der sker, siger han til TV 2.

Efter kampen søndag var Espanyol ude at beklage og tage afstand fra de tilhængere, der valgte at invadere grønsværen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“