Sport - Ritzau

Lægeundersøgelse bekræfter Christensens ankelforstuvning

Lægeundersøgelse bekræfter Christensens ankelforstuvning

Lægeundersøgelse bekræfter Christensens ankelforstuvning

Ritzau
Barcelona
Zuletzt aktualisiert um:
TOPSHOT-FBL-EUR-C1-INTER-BARCELONA Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Andreas Christensen står foran en pause efter at være kommet galt afsted med anklen tirsdag aften.

En lægeundersøgelse dagen derpå bekræfter, at Andreas Christensen forstuvede sin ene ankel i Barcelonas Champions League-kamp mod Inter tirsdag aften.

Den danske landsholdsstopper måtte have behandling efter at have forvredet anklen i en nærkamp. Lidt senere - efter 58 minutters spil - lod han sig udskifte.

Barcelona meddelte senere tirsdag, at det tydede på en forstuvet ankel. Og den diagnose har vist sig at være korrekt.

- Undersøgelser, der blev foretaget onsdag, har bekræftet, at førsteholdsspilleren Andreas Christensen har en forstuvet ankel.

- Han er ikke til rådighed, og udviklingen vil diktere, hvornår han er tilbage, lyder det i en kortfattet meddelelse på Barcelonas hjemmeside.

Christensen slutter sig til en voksende række af skadede Barcelona-forsvarere.

På skadeslisten gør han kollegerne Ronald Araujo, Jules Kounde og Hector Bellerin selskab.

Tirsdagens episode understreger, hvorfor landstræner Kasper Hjulmand i disse uger bider negle med henblik på VM-slutrunden.

Hjulmand håber naturligvis at kunne stille med sit stærkeste hold i Qatar, hvor Danmark spiller sin første kamp 22. november.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“