Sport - Ritzau

Landin døjer med knæproblemer før ligapremiere

Landin døjer med knæproblemer før ligapremiere

Landin døjer med knæproblemer før ligapremiere

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
OL 2024: Herrehåndbold finale: Danmark - Tyskland Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Niklas Landin er ikke på toppen, når Aalborg Håndbold tager hul på ligaen lørdag eftermiddag.

Aalborg Håndbold begynder lørdag eftermiddag sit titelforsvar i den danske liga mod Ribe-Esbjerg, men det bliver uden en Niklas Landin i topform.

Den danske målmand er kommet hjem fra OL med en blokade i knæet, og den generer ham stadig, skriver Nordjyske.

Problemet gør, at han langtfra føler sig på toppen, før det lørdag går løs i Gigantium.

- Det vil være synd at sige. Det er svært at vurdere, hvor jeg helt præcist står, men jeg mærker stadig noget i knæet, siger han til Nordjyske.

Alligevel vurderer han, at han kan gøre en forskel på banen for de forsvarende mestre.

- Det er selvfølgelig ikke en optimal start på sæsonen for mig, men jeg har før spillet med småskavanker, og det vigtigste er jo at få to point. Det vil jeg gøre alt for at hjælpe til med, siger Niklas Landin.

35-årige Landin havde en begivenhedsrig sommer, hvor han sammen med resten af det danske landshold vandt guld ved OL i overlegen stil.

Det var samtidig målmandens sidste optræden på landsholdet, og han kan nu fokusere fuldt ud på klubhåndbolden.

Mens Landin kan indgå i truppen, er flere af holdkammeraterne fraværende. Buster Juul er ude i længere tid med et brud på skinnebenet, og heller ikke Mads Hoxer er klar til kamp. Dertil kommer, at Mikkel Hansen har stoppet karrieren.

Nordjyderne har desuden fået en ny træner, efter at Maik Machulla har overtaget Stefan Madsens trænersæde.

Det er spillerne stadig ved at vænne sig til, påpeger Martin Larsen.

- Man skal huske på, at vi stadig er i en opbygningsfase, hvor vi er i gang med et nyt system, som skal spilles ind. Derfor sidder alting heller ikke lige i skabet hver gang, men det arbejder vi på at gøre bedre hver dag.

-- Vi har slet ikke set det hele endnu, og vi har masser af ting i banken, vi kan lægge på hen ad vejen, siger han til klubbens hjemmeside.

Aalborg åbnede sæsonen ved at vinde Super Cup-opgøret mod GOG og pokalkampen mod Nordsjælland.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“