Sport - Ritzau

Landin og Rindom skal bære fanen til OL-åbning på Seinen

Landin og Rindom skal bære fanen til OL-åbning på Seinen

Landin og Rindom skal bære fanen til OL-åbning på Seinen

Ritzau
Aarhus
Zuletzt aktualisiert um:
SAILING-OLY-2021-2020-TOKYO-PODIUM Foto: Olivier Morin/Ritzau Scanpix

Danmarks Idrætsforbund har tirsdag præsenteret Niklas Landin og Anne-Marie Rindom som fanebærere til OL.

Håndboldspilleren Niklas Landin og sejleren Anne-Marie Rindom skal bære fanen ved åbningsceremonien til sommerens OL i Paris.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) præsenterede tirsdag de to danske fanebærere ved et arrangement hos Bestseller i Aarhus.

Duoen vil derfor få særlig opmærksomhed, når de danske atleter 26. juli skal sejle på Seinen i Frankrigs hovedstad.

For første gang i OL-historien foregår den traditionelle indmarch ikke på et stadion. I stedet er de 10.500 deltagende atleter placeret på både, der skal sejle på den kendte flod, der snor sig gennem Paris.

Fælles for Landin og Rindom er, at de begge har hentet OL- og VM-guld til Danmark.

35-årige Landin var ved OL i 2016 med til at vinde guld ved legene i Rio sammen med de danske håndboldherrer. For nylig har målmanden annonceret, at han stopper på landsholdet efter legene i Paris.

Landstræner Nikolaj Jacobsen har endnu ikke udtaget sin endelige OL-trup. Det sker først 3. juli.

Anne-Marie Rindom vandt OL-guld i Laser Radial for tre år siden i Tokyo, og den 33-årige Horsens-sejler er igen blandt bejlerne til den samlede sejr i Frankrig om godt en måned.

Både Landin og Rindom står foran deres fjerde OL, da de ud over legene i Rio og Tokyo deltog ved OL i London for 12 år siden.

Frem til legene i Japan for tre år siden var der blot tradition for at udpege en enkelt fanebærer.

OL i Paris afholdes fra 26. juli til 11. august. Kort efter skydes para-OL i gang i Frankrigs hovedstad.

Åbningen til para-OL foregår 28. august på den kendte allé Champs-Elysees, hvor dressurrytterne Katrine Kristensen og Tobias Thorning Jørgensen skal bære den danske fane.

Tirsdagens præsentation af de danske fanebærere foregik hos Bestseller på havnen i Aarhus, da tøjproducenten skal levere den olympiske tøjkollektion til de danske atleter.

I alt 206 nationer deltager ved OL i Paris. Det forventes, at omkring 600.000 tilskuere vil tage opstilling langs Seinen til OL-åbningen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“