Sport - Ritzau

Landsholdet foretrækker banetest: EM-modstandere undviger

Landsholdet foretrækker banetest: EM-modstandere undviger

Landsholdet foretrækker banetest: EM-modstandere undviger

Ritzau
München
Zuletzt aktualisiert um:
UEFA EURO 2024: Denmark''s national football team training in Frankfurt Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

På grund af varierende banekvalitet ved EM vil landsholdet helst træne på stadion dagen før kamp.

Dagen før Danmarks EM-kampe har landsholdet foretrukket at træne på kampstadion i den pågældende spilleby, og det gør landsholdet igen mandag aften i München forud for tirsdagens opgør mod Serbien samme sted.

Alle Danmarks tre EM-modstandere har valgt en anden forberedelsesmodel under slutrunden. Dagen før EM-kampe har Slovenien, England og Serbien valgt at træne på deres EM-træningsanlæg frem for kampstadion.

Der er fordele og ulemper ved begge modeller, pointerer landstræner Kasper Hjulmand.

For ham og de danske spillere vægter det højest at få en fornemmelse af baneforholdene, da kvaliteten af græstæpperne varierer ved EM.

- Det er en fordel at have været der og mærke græsset, for det er ikke de samme græstæpper, vi spiller på. Vi vægter at komme derind og mærke græsset. Hvis vi vidste, at det var det samme underlag alle steder, så var vi blevet i Freudenstadt for at træne.

- Vi havde også overvejelsen, om vi skulle blive her og træne, inden vores kamp i München, men Serbien har allerede spillet på stadion, og vi har ikke været på det græstæppe, siger Kasper Hjulmand.

I Danmarks kamp mod England viste det sig at være en dansk fordel, at spillerne havde trænet på græstæppet dagen før.

- Jeg synes, vi havde en fordel i starten af kampen mod England, for de havde tre spillere, der blev nødt til at skifte støvler, siger Kasper Hjulmand.

Kantspilleren Andreas Skov Olsen, der blev skiftet ind mod England, forklarer, at træningen dagen før påvirkede de danske spilleres støvlevalg til kampen.

- Vi trænede på banen i Frankfurt dagen før kampen mod England, og der lærte vi, at den hurtigt gik op, og at det ikke var den bedste bane.

- Jeg spillede i korte knopper til træning, men der kunne jeg godt se, at det ikke var godt på den bane, og jeg tror, at vi alle spillede i lange knopper til kampen, siger Andreas Skov Olsen.

Men hvorfor følger de andre hold så ikke den danske model? Fordi utallige personer har adgang til kampstadioner dagen før kamp.

Derfor risikerer holdene, at spioner sidder gemt i en lounge på stadion og prøver at lure, hvem der starter inde, eller hvilke dødboldvarianter et hold har på blokken. Desuden er træningspassene på stadion kun 45 minutter, mens de kan have en ubegrænset længde på eget anlæg.

- Vi kan få meget mere ud af træne på vores anlæg. Vi kan arbejde mere taktisk, og vi kan træne i længere tid, siger Hjulmand.

Da den mulighed ikke foreligger mandag i München, valgte Hjulmand helt at lukke søndagens lange landsholdstræning i Freudenstadt for pressen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“