Sport - Ritzau

Landsholdet trækker Spanien i Nations League

Landsholdet trækker Spanien i Nations League

Landsholdet trækker Spanien i Nations League

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
EM-kval: Nordirland - Danmark Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kasper Hjulmands landshold skal op imod Spanien, Schweiz og Serbien i efterårets Nations League-kampe.

Det danske fodboldlandshold skal til efteråret op imod Spanien, Schweiz og Serbien i Nations League.

Det står klart efter torsdagens lodtrækning i Paris.

Landstræner Kasper Hjulmands mandskab var placeret i andet seedningslag i A-gruppen, hvilket betød, at Danmark var garanteret at brage ind i enten Spanien, Italien, Holland eller Kroatien.

Det endte med Spanien, der ofte har stået i vejen for Danmark i slutrunder og kvalifikationer.

Spanierne stod både i vejen for Danmark ved EM i 1984 i Frankrig og VM i Mexico to år senere. Spanien var også med til at forhindre dansk deltagelse ved VM i USA i 1994 og EM-slutrunden i 2008.

Det seneste møde mellem Danmark og Spanien var en venskabskamp i Parken for 14 år siden. Her vandt de spanske gæster med 3-0.

I tredje seedningslag var der større forskel på kvaliteten af potentielle modstandere.

Danmark risikerede at havne i gruppe med store fodboldnationer som Frankrig eller Tyskland, mens der også var chance for mere overkommelig modstand i form af Polen eller Schweiz.

Hjulmands mandskab endte med at komme i gruppe med Schweiz, der også er blandt landsholdets testmodstandere forud for sommerens EM i Tyskland.

Fra fjerde seedningslag trak Danmark plastikkuglen med Serbien. Serberne er den ene af landsholdets tre gruppemodstandere ved EM.

Ud over Serbien kunne danskerne have trukket Israel, Bosnien eller Skotland.

Danmark skal møde Spanien, Schweiz og Serbien ude og hjemme over seks kampe i september, oktober og november.

De to øverste hold går videre til kvartfinalerne, mens det dårligste hold i puljen rykker ned i Nations Leagues B-niveau. Nummer tre skal ud i en playoffrunde for at bevare sin status på A-niveau. Nummer fire rykker ned.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“