Sport - Ritzau

Landsholdet vågner op til øget opmærksomhed ved EM

Landsholdet vågner op til øget opmærksomhed ved EM

Landsholdet vågner op til øget opmærksomhed ved EM

Ritzau
Freudenstadt
Zuletzt aktualisiert um:
EM 2024: Landsholdet er tilbage i Freudenstradt Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Flere tyske journalister dukkede op til Danmarks presseseance i Freudenstadt onsdag eftermiddag.

Det danske fodboldlandshold kommer i de kommende dage under større bevågenhed end hidtil ved EM-slutrunden i Tyskland.

Efter at have sikret adgang til lørdagens ottendedelsfinale mod værtsnationen, har tyske avis- og tv-journalister også rettet fokus mod Danmarks EM-lejr i sydtyske Freudenstadt.

Det fik landstræner Kasper Hjulmand og forsvarsspilleren Alexander Bah lov til at mærke ved en spørgeseance onsdag eftermiddag, før resten af truppen fik øjnene op for det med en større journalistklynge på sidelinjen til den efterfølgende træning.

Tidligere i turneringen har kun et svensk, norsk og spansk journalistvisit suppleret de danske EM-journalister i landsholdslejren.

Onsdagens træning var forbeholdt de spillere, der ikke spillede eller kun fik få minutter i tirsdagens 0-0-kamp mod Serbien. Den åbne del af træningen bar præg at hyggelige jongleringsspil og en løssluppen stemning.

Efter tirsdagens sene kamp kørte landsholdsspillerne i bus fra München til basen nær Freudenstadt, og klokken var i nærheden af 04.00 onsdag morgen, før spillerne kunne stige ud af bussen og gå ind på deres hotelværelser. Onsdag eftermiddag var der stadig tegn på træthed.

- Godmorgen, sagde Kasper Hjulmand grinende, da han klokken 14.30 mødte pressen.

Wingbacken Alexander Bah fortæller, at det var svært at falde i søvn efter at have sikret EM-avancement.

- Det var en lang tur hjem, men energien er meget fin i dag. Jeg tror, jeg lukkede øjnene omkring klokken 5. Der var stadig noget adrenalin i kroppen, der lige skulle ud, før jeg kunne falde i søvn, siger Alexander Bah.

Han lå og tænkte på den store hovedstødschance, han havde i første halvleg mod Serbien.

- Selvfølgelig lå jeg og tænkte jeg på den chance. Vi har kæmpet lidt med at score mål, og det gjorde ondt at brænde den, for jeg synes, at fansene har fortjent flere mål.

- Men vi er videre, og det fylder mest, men jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke drømte om den chance, siger den fynske back.

Danmarks EM-ottendedelsfinale spilles lørdag aften i Dortmund. DBU har fået allokeret 6000 pladser til danske fans.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“