Sport - Ritzau

Landsholdets store VM-container er sikkert fremme i Qatar

Landsholdets store VM-container er sikkert fremme i Qatar

Landsholdets store VM-container er sikkert fremme i Qatar

Ritzau
Doha
Zuletzt aktualisiert um:
Landsholdstruppen til VM i fodbold udtages Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fodboldlandsholdets spinningcykler, kaffemaskiner og brætspil er kommet frem til VM-basen nær Doha.

En del af fodboldlandsholdets VM-skæbne har siden slutningen af september været på dybt vand, men er i denne uge tilbage på land det helt rigtige sted.

Den 40-fodscontainer, som Dansk Boldspil-Union (DBU) havde pakket med alverdens grej er kommet sikkert frem til Danmarks VM-base i Qatar.

Det fortæller Christian Nørkjær, der er chef for herrelandsholdet.

- Vores container er kommet godt derned, og alt virker til at være, som det skal være. Jeg har kun fået gode meldinger fra vores folk dernede, siger Christian Nørkjær.

Den tætpakkede container indeholder vidt forskellige ting som bolde, massagebrikse, kaffemaskiner, Playstation 5, højttalere og træningsudstyr. Og meget andet.

Det gav ikke mening at leje eller købe tingene i VM-værtslandet eller i nærheden. Han bruger landsholdets fitnesstelt, der skal fungere som et styrketræningscenter og ligge ved siden af træningsbanen, som et eksempel.

- I bund og grund er der et stort økonomisk aspekt bag beslutningen om at fylde en container. Det er virkelig, virkelig dyrt at få fat i nogle af tingene dernede.

- Det er billigere for os at leje et telt i Danmark, transportere det til Qatar og sende to folk fra teltudlejningsfirmaet ned for at bygge det op end bare at leje et telt dernede. Det ville blive mere end dobbelt så dyrt, og det er jo helt håbløst.

- Det samme gælder spinningcykler, vægte og sådan nogle ting, hvor det jo kan virke skævt, at vi fragter det derned og tilbage igen, men det hænger simpelthen ikke sammen at leje eller købe dernede, siger Christian Nørkjær.

Det er også en kvalitetssikring selv at medbringe det hele, påpeger han.

- Det er bestemt besværet værd i forhold til økonomi og logistik, for vi får også en sikkerhed i, at vi får præcis de ting vi skal bruge, og at det er af den rette kvalitet. Nu er det hele kommet godt frem, så nu er jeg helt tryg, siger Christian Nørkjær.

Fodboldlandsholdet lander i Qatar 15. november og spiller første gruppekamp 22. november.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“