Sport - Ritzau

Landsholdsspiller stopper som 27-årig: Tiden rækker ikke

Landsholdsspiller stopper som 27-årig: Tiden rækker ikke

Landsholdsspiller stopper som 27-årig: Tiden rækker ikke

Ritzau
Esbjerg
Zuletzt aktualisiert um:
Metalligaen: Rødovre Mighty Bulls - Esbjerg Energy Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Efter 38 landskampe og to DM-titler stopper Esbjergs Søren Nielsen ishockeykarrieren med øjeblikkelig virkning

Han er blot 27 år og spillede på landsholdet for otte måneder siden. Men nu er Søren Nielsens ishockeykarriere forbi.

Esbjerg Energy udsendte torsdag morgen en kortfattet pressemeddelelse, hvor det overraskende og omgående karrierestop blev forklaret med "personlige årsager".

Der ligger dog ikke noget mystisk bag den drastiske beslutning, fortæller Søren Nielsen selv.

- Jeg er ved at tage en uddannelse til maskinmester og skal være far til januar. Og så kunne jeg mærke, at tiden ikke er til, at jeg kunne blive ved.

- Det blev for presset med skolen, for jeg vil også gerne have tid til at passe familien, når den tid kommer. Derfor var det ishockeyen, der måtte lade livet, siger Nielsen.

Så sent som i foråret forlængede han ellers kontrakten med Esbjerg med endnu en sæson. Men det blev blot til ti kampe efter sommerpausen, før han sagde stop.

- Jeg troede, at jeg kunne tage en sæson mere, men det gjorde ikke tingene lettere, at min kæreste viste sig at vente et barn.

- Når man har været i sporten så længe, kan man ikke tage så stor en beslutning fra den ene dag til den anden. Jeg har overvejet det i lang tid, og det har ikke været en nem beslutning. Men det er nødvendigt, siger Søren Nielsen.

Hans ishockey-cv tæller blandt andet to DM-titler med Esbjerg og 38 A-landskampe for det danske landshold.

Her var han senest med i februar i to testkampe mod Frankrig og Østrig.

- Jeg skal lige vænne mig til, at det er forbi nu. Men jeg er da stolt af det, jeg har nået. Jeg har været lidt inde omkring landsholdet og har vundet guld med min hjemby, siger Søren Nielsen.

Hos Esbjerg Energy lægger direktør Peder Krogsgaard ikke skjul på, at den hurtige og driblestærke forwards karrierestop er en gevaldig streg i regningen.

- Det er ærgerligt at miste en dansk profil, der har kontrakt og har været med i hele opstartsfasen. Det er en dansk stjernespiller, en spiller af egen avl, en esbjergenser. Det er aldrig rart, siger Peder Krogsgaard.

Klubbens sportslige ledelse overvejer nu, hvordan man kan kompensere for tabet. Men det er et vanskeligt tidspunkt at jagte en eventuel erstatning udefra.

- Det er et svært marked. Der er jo ikke nogen danskere uden kontrakt, vi kan samle op. Så vores unge talenter må slå til.

- Vi har en del, som presser på for at komme på holdet, og de får mulighed for at vise, at de er fremtidens spillere. Vi går ikke i panik, siger Peder Krogsgaard.

En anden mulighed er at hente endnu en udlænding. Esbjerg har i øjeblikket otte af slagsen i truppen. Ligaklubberne har aftalt et loft på ni spillere med fremmed pas.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“