Sport - Ritzau

Landsmand slår Djokovic ud i bosnisk kvartfinale

Landsmand slår Djokovic ud i bosnisk kvartfinale

Landsmand slår Djokovic ud i bosnisk kvartfinale

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-ATP-BIH Foto: Elvis Barukcic/Ritzau Scanpix

Allerede efter to kampe er Novak Djokovic færdig i turneringen Srpska Open i Bosnien-Hercegovina.

Tennisstjernen Novak Djokovic lader til ikke at være i topform i øjeblikket.

Fredag måtte den serbiske verdensetter i hvert fald lade livet tidligt i ATP 250-turneringen Srpska Open i Bosnien-Hercegovina.

I kvartfinalen tabte han i to sæt til sin landsmand Dusan Lajovic, der er placeret som nummer 70 på verdensranglisten.

Allerede efter to sæt var det afgjort. Novak Djokovic tabte 4-6, 6-7.

At den serbiske stjerne ikke er i storform, fik vi allerede en smagsprøve på i hans første kamp i turneringen torsdag.

Mod verdens nummer 87, franske Luca van Assche, skulle han ud i tre sæt for at afgøre kampen til egen fordel.

Novak Djokovic har lidt mere end en måned til at komme op i omdrejninger, inden han skal forsøge at snuppe sin grand slam-sejr nummer 23.

Den 28. maj bliver French Open således skudt i gang.

I Barcelona gik det fredag en tand bedre for verdens nummer to, spanske Carlos Alcaraz. Han slog sin landsmand Alejandro Davidovich Fokina i to sæt.

Han er dermed klar til semifinalen i turneringen Barcelona Open, som han vandt sidste år.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“