Sport - Ritzau

Landstræner efter VM-sejr: Kinas luren gjorde os nervøse

Landstræner efter VM-sejr: Kinas luren gjorde os nervøse

Landstræner efter VM-sejr: Kinas luren gjorde os nervøse

Ritzau
Perth
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-WC-2023-WOMEN-MATCH08-DEN-CHN Foto: Colin Murty/Ritzau Scanpix

Nervøsitet prægede dele af dansk VM-premiere, der endte med fortjent sejr, lyder det fra Lars Søndergaard.

Kampen kunne længe være gået begge veje, men det var fortjent, at Danmark til sidst endte som vinder i VM-premieren mod Kina.

Sådan lyder det fra landstræner Lars Søndergaard efter sejren på 1-0 lørdag.

- Ikke desto mindre er det en fantastisk følelse at få sådan et mål til sidst, for der er selvfølgelig stor forskel på et og tre point, siger han.

Danmark møder de forsvarende europamestre, England, i næste gruppekamp, der spilles 28. juli.

Amalie Vangsgaard headede bolden i mål kort før tid og sikrede dermed sejren. Danskerne havde ellers haft det svært i store dele af kampen.

Ifølge landstræneren var kampen fra start præget af nervøsitet fra dansk side.

- Fornemmelsen hele vejen igennem var, at det blev en nervøs omgang. Kina lå og lurede på alle de fejl, vi lavede, og de var lynhurtige på omstillingerne. Det gjorde os lidt nervøse, siger han.

Dertil kom, at Kina havde den bedste opbakning på lægterne i Perth i Australien, hvor VM spilles.

Her var spækket med kinesiske flag, ligesom Kinas fans gav de danske spillere en følelse af kinesisk hjemmebane med tilråb kampen igennem.

- Vi var jo blevet advaret om, at der kunne være mange kinesiske tilskuere. De lavede jo en fantastisk kulisse. Det gjorde de danskere, der var der, også. Men de var lidt i undertal, siger Lars Søndergaard efter kampen.

Det danske hold kunne slet ikke tale sammen under kampen, lyder det fra Karen Holmgaard.

- Det holdt hårdt, og det er måske ikke det kønneste, vi har spillet. Men tre point er tre point. Det var vigtigt for os.

Landsholdsspilleren peger på, at spillet klart flaskede sig bedre efter pausen.

- Især i anden halveg kom vi tættere og tættere på mål, så det var bare et spørgsmål om tid, før vi fik den ind, siger Karen Holmgaard.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“