Sport - Ritzau

Landstræner er overvældet af uvante rammer

Landstræner er overvældet af uvante rammer

Landstræner er overvældet af uvante rammer

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Kvindehåndboldlandsholdet holder pressemøde og træner Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Jesper Jensen vil imponere de danske tilskuere, når kvindelandsholdet tirsdag møder Sverige i Royal Arena.

Det danske kvindelandshold i håndbold skal for første gang nogensinde spille i Royal Arena, når Danmark tirsdag tørner sammen med Sverige i en testkamp.

- Det er en kæmpestor motivationsfaktor. Det danner et forventningspres, som vi gerne vil arbejde med, siger landstræner Jesper Jensen, der er overvældet af at skulle spille i arenaen, der kan rumme omkring 15.000 tilskuere.

- Dengang jeg startede som landstræner, havde jeg aldrig drømt om, at vi skulle spille i Royal Arena.

Kvindelandsholdet går efter at imponere tilskuerne, inden landsholdet i december skal spille VM, der afvikles i Danmark, Norge og Sverige.

- Vi vil ikke skuffe, og det passer meget godt ind i det pres, der også vil være, når vi skal spille VM på hjemmebane, siger landstræneren.

Den 45-årige dansker mener, at forholdene i Royal Arena kommer til at være uvante for landsholdsspillerne, selv om flere af dem før har prøvet at spille VM-kampe i Jyske Bank Boxen i Herning.

- Omverdenen har en forventning om, at vi klarer os godt, og det skal vi kunne håndtere. Det skal være sådan, at de mennesker, der har købt billet, har lyst til at komme igen, siger han.

Det er anden gang, Danmark møder Sverige på en uge. I onsdags tabte kvindelandsholdet 30-34 til nabolandet på udebane.

Herrelandsholdet har fem gange tidligere spillet for fulde huse i Royal Arena.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“