Sport - Ritzau

Landstræner om speedway-nedtur: Vi rammer intet i aften

Landstræner om speedway-nedtur: Vi rammer intet i aften

Landstræner om speedway-nedtur: Vi rammer intet i aften

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Leon Madsen i blå og Bartosz Szarzlik i rød fra Polen. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix

Nicki Pedersen havde svært ved at få øje på nogen lyspunkter på en skidt dansk speedway-aften i Warszawa.

De danske speedwaykørere skuffede stort lørdag aften i Polen i sæsonens andet grandprix.

Leon Madsen, der har ambitioner om at vinde VM-titlen, sluttede langt tilbage i feltet som nummer 10 af de 16 kørere. Landsmændene Mikkel Michelsen og Anders Thomsen blev nummer 11 og 14.

Landstræner Nicki Pedersen mener, at alt gik galt i Warszawa, hvor svenske Fredrik Lindgren tog sejren.

- Vi kæmpede med det. Jeg var rundt og hjælpe dem med det, jeg kunne, men de ramte ikke noget som helst.

- De kom ikke ud af starterne, de ramte ikke et godt setup - de var bare bagefter, den er ikke så meget længere, siger Nicki Pedersen.

Lørdagens grandprix blev afviklet på en til lejligheden ombygget stadionbane, hvilket ikke passede danskerne særligt godt.

Landstræneren tror på, at de tre danske speedwaykørere kan gøre det bedre, når der senere på sæsonen skal køres på regulære speedwaybaner.

- Det ser vi frem til. Der er ingen undskyldning for i aften. De havde ikke analyseret det godt nok og ramte ikke de rigtige setups med motorerne, og de fandt ikke de rigtige linjer, siger Nicki Pedersen.

Efter sæsonens to første grandprixer har Leon Madsen blot hentet 12 point, hvilket rækker til en samlet 11.-plads i VM-stillingen.

Danskeren, der blev nummer to i VM-titelkampen i sidste sæson, har nu 24 point op til Fredrik Lindgren og den regerende verdensmester Bartosz Zmarzlik, der deler førstepladsen.

- Leon rammer ikke noget som helst med de motorer, han kører rundt på i øjeblikket. Heller ikke hans setup eller gearinger fungerer. Han er slet ikke tilfreds med det, han fik ud af det i aften.

- Ingen af dem føler, at de er i harmoni med det grej, de stillede op på her til aften, siger Nicki Pedersen.

Selv om Leon Madsen har fået en skidt start på sæsonen, så er det endnu for tidligt at afskrive hans chancer i kampen om VM-titlen. Der er fortsat otte grandprixer tilbage, så der kan endnu nå at ske meget.

- Leon har kæmpestore ambitioner, og nogle gange kan de også blive for store. Han må hjem og revurdere den her aften på kontoret, som man siger, og så ellers se fremad.

- Der er intet, der er overstået endnu, men der skal rettes op på nogle ting, siger landstræneren.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leserbrief

Meinung
Jørgen Popp Petersen
„Den grønne omstilling kræver handling“