På tre år er det danske banelandshold blevet slået to gange af Italien i en direkte medaljeduel i 4000 meter holdforfølgelse ved OL.

Men onsdagens nederlag i den direkte kamp om bronzen i Paris kan ikke helt måle sig med den skuffelse, landstræner Casper Jørgensen stod tilbage med i Tokyo, hvor guldet lige nøjagtig glippede.

- Man vænner sig aldrig til det, men 2021 var nok det værste, for der var så meget, der gik imod os til sidst. Der havde jeg et indtryk af, at vi var det bedste hold.

- Her vidste vi godt, at vi kom med ryggen mod muren. Vi manglede Frederik Rodenberg, som var bedste mand sidst, og Carl-Frederik Bévort kunne ikke træne i en del måneder op til, siger Casper Jørgensen.

Rodenberg har i mange år har været en af de vigtigste profiler på det danske banelandshold. Han meldte kort før OL afbud med en skade.

Samtidig har Bévorts optakt været forstyrret kraftigt af en hjernerystelse, og alt i alt mener Casper Jørgensen ikke, at marginalerne har været med Danmark.

I onsdagens bronzeduel var danskerne i front det meste af vejen, før Bévort måtte slippe, og så smuldrede den danske medaljedrøm.

Måske skulle den 20-årige rytter ikke have ført så længe, som han gjorde, lige inden han måtte slippe, erkender landstræneren.

Men han vil ikke udtale sig skråsikkert, før han har analyseret løbet grundigt.

- Når du vinder, og det går godt, er du også mega tæt på at splitte. Du kører på marginalerne, og i dag splittede vi bare.

- Jeg er sindssygt skuffet. Virkelig, virkelig skuffet. Ikke så meget for mig selv, men mere for alle dem, der gør så meget for os og lægger så meget i det. Det er virkelig specielt. Der er seks-syv ryttere, vi har i truppen, som ofrer alt for, at vi skal lykkes, siger Casper Jørgensen.

Landstræneren mener selv, at han har gjort sit arbejde godt nok.

- Ja, det synes jeg. Nogle gange bliver man nødt til at kigge på, hvor lille et land vi faktisk er. Hvor få baner, vi har, og hvor få banecykelryttere vi har i det her land, inden man bliver alt for kritisk, fordi vi normalt leverer.

- Vi mangler vores måske stærkeste mand, men vi bliver stadig fire til et OL og er latterligt tæt på at få en medalje. Jeg synes egentlig, at vi har gjort, hvad vi kunne, forklarer han.

Da guldet for tre år siden glippede i Japan, såede Casper Jørgensen tvivl om sin egen fremtid i kampens hede. Det vil han ikke gøre på samme måde igen, men der skal grubles over tingene.

- Man skal tænke over det, fordi man lægger så latterligt meget energi i det. Der skal også være perspektiv, og jeg skal tro på, at vi kan vinde guld. Ellers synes jeg ikke, det er fedt. Men det er stadig et topfedt job, så jeg tænker egentlig, at jeg fortsætter, siger han.

Det er stadig muligt at vinde guld i 2028, mener han.

- Det gør jeg egentlig. Jeg synes, vi har god opbakning fra dem, der tror på os. Det tror, og håber jeg også, at vi vil have fremadrettet, siger han.

/ritzau/