Sport - Ritzau

Landstræner regner med at bruge Mie Højlund søndag

Landstræner regner med at bruge Mie Højlund søndag

Landstræner regner med at bruge Mie Højlund søndag

Ritzau
Næstved
Zuletzt aktualisiert um:
DENMARK. The women''s national team in handball holds a press day Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Hvis alt går efter planen, vil playmaker Mie Højlund få spilletid i søndagens VM-test mod Brasilien.

Da de danske håndboldkvinder lørdag i Hillerød viste lovende VM-takter ved at udspille Brasilien, var det uden tre af holdets store profiler.

Men hvor landstræner Jesper Jensen fortsat regner med at spare småskadede Anne Mette Hansen og ditto Sandra Toft, er der mere lovende meldinger om playmaker Mie Højlund til søndagens kamp mod Brasilien.

- Jeg håber meget på, at vi får Mie klar. Og det tror jeg også på, siger Jesper Jensen til TV 2 Sport.

Sandra Toft har nogle små problemer med albuen, og Anne Mette Hansen har døjet med et overbelastet knæ i efteråret. Derfor vil han ikke presse dem unødigt inden VM.

Småskavankerne hos de to profiler er dog ikke noget, der på nogen måder giver anledning til VM-bekymring hos Jesper Jensen.

- Overhovedet ikke. Jeg er meget, meget rolig. Vi er i en bedre forfatning nu, end vi var, da vi begyndte slutrunden i Slovenien sidste år. Vi er stadig nede i småtingsafdelingen, så vi er meget trygge, siger han til TV 2 Sport.

Søndagens kamp mod Brasilien spilles søndag klokken 16 i Næstved.

Danmark indleder VM på fredag mod Serbien. Derudover venter Chile og Rumænien også i gruppespillet.

De danske kvinder har fordel af hjemmebane ved VM, hvor Danmark deler værtskabet med Norge og Sverige.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“