Sport - Ritzau

Landstræneren tager det fulde ansvar for EM-skuffelse

Landstræneren tager det fulde ansvar for EM-skuffelse

Landstræneren tager det fulde ansvar for EM-skuffelse

Ritzau
Hamburg
Zuletzt aktualisiert um:
EC men''s handball: Denmark - Slovenia Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nikolaj Jacobsen var klar over risikoen for nederlag, da han bænkede sine største profiler mod Slovenien.

Landstræner Nikolaj Jacobsen tager skraldet for håndboldlandsholdets nederlag til Slovenien ved EM tirsdag aften.

I den betydningsløse mellemrundekamp stillede holdet op uden tre af sine største profiler. Og det kunne ses på præstationen i Hamburg, hvor Danmark tabte 25-28 og led sit første nederlag i 28 kampe.

- Jeg har sagt til spillerne, at jeg tager det fulde ansvar. Jeg tror på, at de tre spillere, der har slidt og slæbt indtil nu, forhåbentlig nu er friske og klar til at give den gas på fredag, siger Nikolaj Jacobsen med henvisning til Mathias Gidsel, Simon Pytlick og Magnus Saugstrup, der sad på tribunen.

- Vi vidste jo godt, at nederlaget var en risiko, når vi gjorde, som vi gjorde. Vi har langt vigtigere ting at tænke på end en kamp mod Slovenien. Jeg ville have grædt mig i søvn, hvis en af de tre spillere havde fået en alvorlig skade i dag, lyder det fra Nikolaj Jacobsen.

Han valgte også at se bort fra Rasmus Lauge, der sad omklædt på udskiftningsbænken, men slet ikke kom i aktion.

- Han mærkede noget i hælen under opvarmningen. Jeg ved ikke, om jeg skal være bekymret. Jeg turde ikke spille ham, for jeg ville hellere give ham nogle ekstra dages pause, siger landstræneren.

Nederlaget er holdets første siden oktober 2022. Ved EM var det indtil tirsdag blevet til seks sejre i seks kampe.

Nu gælder det om at glemme den lidt skuffende præstation og fokusere på fredagens semifinale, fastslår landstræneren.

- Vi skal ikke hænge os i den ene kamp. Vi kigger på de seks foregående, hvor vi har spillet på et ekstremt højt niveau, og det er det niveau, jeg regner med, at vi finder igen på fredag, siger Nikolaj Jacobsen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“