Sport - Ritzau

Landstrænerens skideballer forhindrer sløje oplevelser

Landstrænerens skideballer forhindrer sløje oplevelser

Landstrænerens skideballer forhindrer sløje oplevelser

Ritzau
Malmø
Zuletzt aktualisiert um:
VM herrehåndbold: Danmark - Belgien Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Selv om Danmark er foran med et hav af mål, så kan spillerne få skældud, så det ikke er til at misforstå.

Medmindre man godt kan lide at få en regulær skideballe eller blive nidstirret af et vredt blik, så skal man undgå sjusk på Danmarks håndboldlandshold.

Sjusk kan dog snige sig ind, når modstanderen er overkommelig, og koncentrationen et kort sekund svigter. Og så falder den verbale hammer.

Landstræner Nikolaj Jacobsen tillader sig nemlig at stille store krav.

- Du kan bare prøve at spørge alle de spillere, jeg har trænet, siger han.

Flere af landsholdets spillere har under den igangværende VM-slutrunde fået landstrænerens vrede at føle. Og det er altså fløjtende ligegyldigt, om man er foran med ti. Afleveringerne skal sidde lige i skabet - hele kampen.

Det har både spillerne og Nikolaj Jacobsens blodtryk det bedst med.

- Nogle gange glemmer spillerne det, men alle synes, at det er sjovest at spille håndbold, når man er koncentreret og gør det, man skal, i stedet for at rende rundt og gøre det på 80 procent. Det giver tit en halvsløj oplevelse.

Langt hen ad vejen har de danske landsholdsspillere formået at holde koncentrationen i de to første kampe mod Belgien og Bahrain.

Men når føringen har rundet ti, og svingdøren til bænken begynder at snurre, så kan intensitetsniveauet falde og fejlprocenten stige.

- Og når der bliver lidt løshed, så er det min opgave at bede spillerne om at stramme op, og det er de heldigvis vanvittigt gode til, siger Nikolaj Jacobsen.

Mikkel Hansen har i årenes løb mærket landstrænerens temperament ved flere lejligheder, og han er udelukkende positiv over sin træners engagement.

- Hvis vi sjusker, er det på sin plads, at han er utilfreds. Det holder os alle skarpe, og sådan skal det også være. Vi skal jo stræbe efter at blive bedre, siger Mikkel Hansen.

Mens spillerne kan blive udsat for en hård tone på halvgulvet, så er det som regel markant anderledes uden for banen.

Nikolaj Jacobsen fremelsker således en afslappet kultur, hvor der skal være plads til pjat og pjank.

- Det er noget, vi har bygget op. Det har altid været sådan, at når vi snører skoene og går ind på banen, så er der fuld fokus, siger Nikolaj Jacobsen.

- Man skal være koncentreret og høre efter. Når vi så har trænet godt, så får man også lov til at få det, som man gerne vil have det. Noget for noget.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“