Sport - Ritzau

Landstrænervikar takkede omgående ja og forventer mindre søvn

Landstrænervikar takkede omgående ja og forventer mindre søvn

Landstrænervikar takkede omgående ja og forventer mindre søvn

Ritzau
Brøndby
Zuletzt aktualisiert um:
DENMARK Doorstep at DBU after Morten Wieghorst''s sick leave Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Lars Knudsen er indstillet på et par travle uger som landstræner, men får fuld opbakning af tysk arbejdsgiver.

Det var et let valg, da fodboldtræner Lars Knudsen i fredags fik tilbuddet om at være vikarierende landstræner i de kommende Nations League-kampe mod Schweiz og Serbien i stedet for en sygemeldt Morten Wieghorst.

- Selvfølgelig hjælper man, når man bliver spurgt om sådan en opgave. Det er også en ære at blive spurgt om det, så selvfølgelig ville jeg træde til.

- Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle være landstræner lige nu, men jeg er klar til at løfte opgaven. Jeg ved, der er en stærk stab, og jeg kender den stærke spillertrup, siger Lars Knudsen.

I forvejen var han som assistent- og dødboldtræner på landsholdet i gang med at forberede sig til landskampene sideløbende med sit tilsvarende job i den tyske bundesligaklub Augsburg.

Samlet har han lidt flere arbejdsopgaver end normalt i de kommende uger, men det vilkår er han afklaret med.

- Jeg skal sove lidt mindre i den kommende periode, men det skal nok gå fint, siger Lars Knudsen muntert.

Dansk Boldspil-Union (DBU) havde ingen problemer med at overbevise Augsburg om, at unionen har brug for at trække lidt mere på nordjyden i de kommende uger. Det siger fodbolddirektør Peter Møller.

- Lars Knudsen skulle ikke tænke over noget, og så tog jeg den med Jess Thorup (Augsburgs cheftræner, red.) og Augsburgs sportsdirektør, og de bakker ham 100 procent op og har forståelse for situationen, siger Peter Møller.

Lars Knudsen har i modsætning til assistenttræner Daniel Agger den påkrævede licens til at være landstræner. De to kommer til at arbejde tæt sammen om alle nøglebeslutninger ved den kommende landsholdssamling, understreger Lars Knudsen.

Tirsdag formiddag udtager Knudsen og Agger landsholdet til de to kommende Nations League-kampe.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“