Sport - Ritzau

Lars Knudsen har kendt Zankas landsholdsstop siden sommer

Lars Knudsen har kendt Zankas landsholdsstop siden sommer

Lars Knudsen har kendt Zankas landsholdsstop siden sommer

Ritzau
Murcia
Zuletzt aktualisiert um:
Danmarks fodboldlandshold - UEFA EURO 2024 Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Efter EM blev Lars Knudsen og landstrænerteamet klar over, at Mathias "Zanka" Jørgensen ikke er til rådighed.

Torsdag kom det frem, at Mathias "Zanka" Jørgensen ikke længere er til rådighed for fodboldlandsholdet, men det har landstræner Lars Knudsen været klar over i flere måneder.

Det siger landstræneren på et pressemøde i Murcia fredag aften.

Her skal Danmark lørdag møde Spanien, og med tanke på at Danmarks forsvar er skadesplaget, havde det været oplagt at indkalde 34-årige "Zanka", men det har ikke været muligt.

- Jeg har talt med Mathias tidligere, så jeg var godt klar over, at han ikke var til rådighed. Jeg talte med ham, inden vi skulle i gang med efterårets samlinger, siger Lars Knudsen.

I sommer var Anderlecht-stopperen en del af Danmarks EM-trup. Han kom med i sidste øjeblik på bekostning af en skadet Victor Nelsson. "Zanka" fik dog ingen spilletid ved slutrunden.

I alt nåede han at spille 37 landskampe og score to mål i perioden 2008-2024.

Landsholdsmålmand Kasper Schmeichel er imponeret af forsvarsspillerens aftryk på landsholdet, selv om han ofte kun var tiltænkt en bænkplads.

- "Zanka" var først og fremmest en fantastisk holdkammerat. Han spillede 37 landskampe, og jeg kan ikke huske en dårlig landskamp fra ham. Han gjorde altid et fremragende stykke arbejde. Han var en kulturbærer, og det er imponerende af en, som ikke altid spillede fra start.

- Han kom altid ind med fantastisk humør og var et samlingspunkt. Jeg nød at spille bag ham, for man kunne stole på ham, man vidste, hvad man fik. Jeg kommer til at savne ham på og uden for banen, siger landsholdsmålmanden.

I forhold til de centrale forsvarsspillere i EM-truppen er Simon Kjær og "Zanka" stoppet på landsholdet, mens Joachim Andersen og Andreas Christensen aktuelt døjer med skader.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leserinnenbericht

Kerstin Schröder
„Bewegungsintensiver Tag vor den Ferien in Pattburg “