Sport - Ritzau

Lettet landstræner om OL: Det største i min karriere

Lettet landstræner om OL: Det største i min karriere

Lettet landstræner om OL: Det største i min karriere

Ritzau
Aalborg
Zuletzt aktualisiert um:
Ice Hockey Olympic Qualifier: Denmark - Norway Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mikael Gath har været under hårdt pres, men indfriede målsætningen om kvalifikation til OL i 2026.

Ishockeylandstræner Mikael Gath tøver ikke, når han skal beskrive, hvor meget den vellykkede kvalifikation til OL betyder for ham.

Det er ganske enkelt det største i hans karriere.

- Det er det absolut. Ingen tvivl om det. At vi får lov at deltage i en turnering, hvor alle verdens bedste spillere er med, det er absolut det største, der er sket for mig.

- Og med det pres vi har haft på os, er glæden bare dobbelt så stor, siger Mikael Gath.

Da svenskeren blev ansat sidste år, vidste han, at OL-kvalifikationen på hjemmebane i Aalborg og med et forstærket landshold ville være et af hovedmålene.

Danmark var favorit til at tage OL-pladsen foran Norge, men det er trods alt ikke mere end knap fire måneder siden, hans hold tabte til samme modstander ved VM.

Nemmere blev det ikke, da Norge i søndagens knald-eller-fald-kamp kom i spidsen efter 26 sekunder.

- Vi fik en hård start, og Norge gjorde det godt. Men i sidste del af anden periode og i tredje havde vi kontrol på dem. Det var en fortjent sejr, siger Mikael Gath.

Nicklas Jensen og Patrick Russell lavede to mål hver i 4-1-sejren. Nu vil landstræneren begynde at forberede sig på olympisk ishockeyfest i Italien om halvandet år.

- Det giver en lettelse, men også en enorm glæde. Jeg ved, hvor meget det betyder for de mennesker, der arbejder i forbundet. Jeg ved også, hvor meget det betyder for spillerne.

- Jeg er utrolig stolt over at være en lille del af det. Jeg håber, at OL i Milano kan give dansk ishockey et boost, siger Mikael Gath.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“