Sport - Ritzau

Lettet Mie Højlund: Vi har haft en mental blokade

Lettet Mie Højlund: Vi har haft en mental blokade

Lettet Mie Højlund: Vi har haft en mental blokade

Ritzau
Odense
Zuletzt aktualisiert um:
Kvindehåndbold: Odense Håndbold - Team Esbjerg Foto: Robert Wengler/Ritzau Scanpix

Odense Håndbold besejrede onsdag Team Esbjerg for første gang siden august 2023.

Ethvert nederlag er kostbart i toppen af kvindernes håndboldliga, hvor de bedste hold ikke taber mange point.

Odense Håndbolds sejr på 30-29 over Team Esbjerg onsdag aften kan derfor være afgørende for, hvem der får fordelen af at slutte som tophold, når grundspillet skal afgøres.

Det var samtidig fynboernes første sejr over rivalerne, siden det i august sidste år lykkedes Odense at slå Esbjerg i Super Cuppen. Derfor var glæden ekstra stor efter kampen, forklarer Mie Højlund.

- Det er en forløsning. Jeg føler, at vi har haft en mental blokade imod Esbjerg, og at vinde i sådan en kulisse føles rigtig godt, siger Odense-profilen til TV 2 Sport.

Nederlaget var samtidig Team Esbjergs første i ligaen siden december 2022. Vestjyderne gik gennem hele den forgangne sæson uden at tabe en eneste kamp.

- Jeg tror, at vi havde bestemt os for inden kampen, at vi ville give alt, hvad vi havde i dag. En sejr over Esbjerg betyder meget for os - især på selvtillidskontoen, siger Mie Højlund.

Et af de store samtaleemner efter kampen var en situation i opgørets sidste sekunder. Team Esbjerg havde mulighed for at udligne og få et point med hjem, da landsholdsspilleren Michala Møller forsøgte sig med et gennembrud og fik frikast.

Esbjerg-lejren følte sig snydt for et straffekast, der meget vel kunne have ændret udfaldet.

- Vi står lidt med en følelse af, at vi blev snydt for et straffekast til sidst. Jeg har set situationen et par gange nu, og jeg forstår ikke, at der ikke var straffe, sagde cheftræner Tomas Axnér til Esbjergs hjemmeside.

- Men vi ramte ikke dagen. Vi manglede lidt nogle redninger, og målvogterne kunne også have fået lidt mere hjælp, og så lavede vi for mange tekniske fejl, konstaterer han.

Med sejren er Esbjerg nu to point bag Odense i ligaen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

„Mojn Nordschleswig“

Jetzt im Podcast: Auf dem Campingplatz mit einem Champions-League-Sieger

Apenrade/Aabenraa In Folge 39 von „Mojn Nordschleswig“ spricht Walter Turnowsky mit BDN-Chef Hinrich Jürgensen über die Probleme, die es mit dem alten Kontaktausschuss nach Kopenhagen gab. Der ehemalige Profihandballer Stefan Schröder erklärt, was sich in seinem Leben geändert hat, seit er Campingplatzbesitzer in Nordschleswig ist. Und im Quiz nimmt Hannah Helge thematisch mit auf Nerz-Jagd.