Sport - Ritzau

Lillebror Monza afslutter Milans stime i livligt lokalopgør

Lillebror Monza afslutter Milans stime i livligt lokalopgør

Lillebror Monza afslutter Milans stime i livligt lokalopgør

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ITA-SERIEA-MONZA-MILAN Foto: Piero Cruciatti/Ritzau Scanpix

Monza slog søndag formstærke Milan 4-2 efter et livligt lokalopgør uden Simon Kjær.

Efter ni ligakampe i træk uden nederlag sluttede den positive stime for AC Milan søndag aften.

Milan vendte trods en udvisning 0-2 til 2-2, inden Monza lynede to gange i overtiden og vandt 4-2 over storebror.

Det er Monzas første sejr i Serie A over AC Milan nogensinde.

Milan kunne havde erobret andenpladsen med sejr, men forbliver nu i stedet på tredjepladsen med 2 point op Juventus og hele 11 point op til duksen Inter.

Med Simon Kjær som tilskuer på bænken kom Milan bagud 0-2 på to sene scoringer i en første halvleg, som holdet ellers dominerede.

Den serbiske angriber Luka Jovic gjorde kort inde i anden halvleg tingene endnu værre for Milan, da han fik et tåbeligt direkte rødt for at slå ud efter en modstander.

Ikke desto mindre slog Milan tilbage ved de indskiftede profiler, franske Olivier Giroud og amerikanske Christian Pulisic. Især amerikanerens langskudsdrøn var en stor nydelse.

Glæden varede dog meget kort, for øjeblikket efter var det Warren Bondos tur til at levere et flot mål i den anden ende og bringe Monza tilbage i førersædet.

Assisten til det mål blev leveret af Daniel Maldini, der er søn af Milan-ikonet Paolo Maldini og i denne sæson udlejet fra Milan til Monza.

Det samme er Lorenzo Colombo, som til allersidst slog sejren fast, og de er blot to af flere forbindelser mellem de to klubber.

Monza er således ejet af afdøde Silvio Berlusconis familie og har Adriano Galliani som direktør. De to kørte i mange år et tilsvarende og meget succesfuldt samarbejde i Milan.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“