Sport - Ritzau

Lindstrøm sparker Frankfurt i top-4 med to mål

Lindstrøm sparker Frankfurt i top-4 med to mål

Lindstrøm sparker Frankfurt i top-4 med to mål

Ritzau
Mönchengladbach
Zuletzt aktualisiert um:
Borussia M''nchengladbach - Eintracht Frankfurt Foto: Marius Becker/Ritzau Scanpix

Jesper Lindstrøm scorede to gange, da Eintracht Frankfurt vandt 3-1 over Gladbach i Bundesligaen.

Jesper Lindstrøm var i et gevaldigt spilhumør, da han sammen med holdkammeraterne i Eintracht Frankfurt lørdag besøgte Borussia Mönchengladbach.

Den unge dansker scorede således to gange i Frankfurts sejr på 3-1. Lindstrøm åbnede målscoringen efter cirka fem minutter, inden han i første halvlegs tillægstid gjorde det til 3-0.

Med sine mål kom han op på syv mål i 16 kampe i denne sæson.

Sejren gør, at Frankfurt springer op i top-4 med 20 point for 11 kampe. Union Berlin fører noget overraskende Bundesligaen med 23 point, men har spillet en kamp færre end de nærmeste konkurrenter, herunder også Frankfurt.

Det var efter en bolderobring af en holdkammerat dybt nede på Frankfurts egen banehalvdel, at Lindstrøm scorede det første mål. Danskeren fik bolden midt på Gladbachs halvdel, og efter en dribletur var der mål.

Lindstrøm var i feltet lidt heldig med at få bolden med sig, inden han prikkede den forbi målmanden til 1-0.

Opskriften var næsten fuldstændig den samme, da danskeren scorede til 3-0 kort før pausen. Denne gang hamrede Lindstrøm køligt bolden ind fra kanten af feltet.

Med cirka 20 minutter tilbage af kampen fik hjemmeholdet lidt håb, da Marcus Thuram reducerede til 3-1.

Kort tid derefter gik det hele dog i stå. Bogstaveligt talt. Spillet blev afbrudt, fordi et kabel var røget af det kamera, der hang over banen.

Det ødelagde måske lidt af rytmen i Gladbachs spil. Hjemmeholdet fortsatte dog jagten på mål, da kampen kom i gang igen efter en pause på seks-syv minutter. Men comebacket udeblev altså.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“