Sport - Ritzau

Liverpool forstærker midtbanen med erfaren japaner

Liverpool forstærker midtbanen med erfaren japaner

Liverpool forstærker midtbanen med erfaren japaner

Ritzau
Liverpool
Zuletzt aktualisiert um:
Wataru ENDO (VFB Stuttgart) apparently before moving to Liverpool. Foto: Frank Hoermann / Sven Simon/Ritzau Scanpix

Wataru Endo skifter fra Stuttgart til engelske Liverpool. Det skriver den engelske klub på sin hjemmeside.

Liverpool har hentet forstærkning til den centrale midtbane.

Den 30-årige japaner Wataru Endo skifter Bundesligaen og VfB Stuttgart ud med engelske Liverpool.

Det skriver den engelske klub på sin hjemmeside.

Det er tiltrængt forstærkning til Jürgen Klopp, der hen over sommeren har sagt farvel til midtbanespillerne Jordan Henderson, Fabinho, James Milner, Naby Keita og Alex Oxlade-Chamberlain.

- Det føles fantastisk, og det er min drøm. Det har altid været en drøm at spille i Premier League og hos en af de største klubber i verden. Det er en drøm, der går i opfyldelse for mig, siger Endo.

- Jeg tror, jeg kan hjælpe klubben defensivt, og jeg vil stå for en god organisation i midten. Det, tror jeg, bliver mit job.

I seneste sæson blev det til 33 optrædener i Bundesligaen for Wataru Endo, der også står noteret for 40 kampe på det japanske landshold.

Liverpool oplyser, at Wataru Endo overtager nummer tre i klubben, som Fabinho, der også huserede på den defensive midtbane, senest har båret.

Ud over Endo har klubben som erstatninger til midtbanen tidligere hentet Dominik Szoboszlai i RB Leipzig samt den argentinske verdensmester Alexis Mac Allister, der er købt i Brighton.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“