Sport - Ritzau

Los Angeles Lakers spolerer Currys NBA-comeback

Los Angeles Lakers spolerer Currys NBA-comeback

Los Angeles Lakers spolerer Currys NBA-comeback

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Golden State Warriors v Los Angeles Lakers Foto: Ronald Martinez/Ritzau Scanpix

Stephen Curry var tilbage på basketbanen efter 11 kampe på sidelinjen, men han tabte sammen med Golden State.

Det blev ikke det ønskede comeback for Stephen Curry, da han var tilbage på banen for Golden State Warriors efter 11 NBA-kampe i træk på sidelinjen med en knæskade.

Curry og Golden State tabte 105-113 på udebane til Los Angeles Lakers, der havde Anthony Davis som den helt store stjerne.

Los Angeles, der med sejren holder sig inde i kampen om en plads i slutspillet, er for tiden uden stjernen LeBron James.

Davis trådte i stedet i karakter med 39 point og blev kampens topscorer i den overraskende sejr.

Især i fjerde quarter, hvor Golden State flere gange var ved at få kontakt, leverede Davis vigtige aktioner med 12 point.

Curry leverede 27 point i de 32 minutter, han var på banen. 19 af pointene satte han ind i fjerde quarter.

Dermed blev Curry topscorer for Golden State, der kom til Los Angeles med fem sejre i træk i bagagen.

Golden State er forsvarende mester og er lunt placeret i forhold til en plads i slutspillet.

Los Angeles skal fortsat slås hårdt for det med 31 sejre og 34 nederlag hidtil i grundspillet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“