Sport - Ritzau

Luis Diaz' far vil blive i hjemlandet efter kidnapning

Luis Diaz' far vil blive i hjemlandet efter kidnapning

Luis Diaz' far vil blive i hjemlandet efter kidnapning

Ritzau
Bogotá
Zuletzt aktualisiert um:
COLOMBIA-BRITAIN-FBL-LIVERPOOL-CRIME-DIAZ Foto: Daniel Munoz/Ritzau Scanpix

Luis Manuel Diaz, far til Liverpool-spilleren af samme navn, nægter at forlade Colombia efter sin kidnapning.

Næsten 12 dage uden søvn. Udmattende rideture gennem bjergrigt landskab. Voldsom regn.

Selv om Liverpool-spilleren Luis Diaz' far, Luis Manuel Diaz, blev udsat for lidt af hvert under sin nylige tilfangetagen, har han ikke i sinde af forlade sit hjemland, Colombia, og søge mod roligere breddegrader.

Det fortalte han på et pressemøde fredag, efter at han var blevet løsladt dagen forinden.

- Min ambition er at fortsætte i min by, fordi jeg har hele min familie her, sagde han.

Det var oprørsgruppen ELN, som for cirka to uger siden bortførte Liverpool-spillerens forældre. Moren blev hurtigt løsladt, men faren blev først løsladt torsdag.

ELN og den colombianske regering forhandler i øjeblikket om en længerevarende fredsaftale, hvilket dog efter bortførelsen har vakt kritik af landets ledelse.

Luis Manuel Diaz var dog godt tilfreds med regeringens håndtering.

- Regeringen har bakket imponerende stærkt op om mig. Jeg stoler på og er overbevist om, at regeringen vil gøre det sikkert for mig at være i Barrancas, siger han med henvisning til hjembyen.

Fredag gav faren et detaljeret indblik i de vilkår, han blev udsat for under sin bortførelse.

- Mange vanskelige rideture, mange bjerge og meget regn, sagde han og forklarede, at han havde været søvnløs mere eller mindre i 12 dage.

- Selv om behandlingen var god, havde jeg det ikke særligt bekvemt.

Over 450.000 har mistet livet i konflikten mellem ELN og regeringen, der har stået på i over 60 år.

ELN, der i august indgik en seks måneder lang aftale om våbenhvile med regeringen, består af op mod 5800 medlemmer, heriblandt 2800 militante.

Oprørsgruppens leder, Antonio Garcia, sagde fredag, at fredsforhandlingerne ikke udelukker bortførelser som en kilde til finansiering for ELN.

/ritzau/Reuters

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“