Sport - Ritzau

Lykkelige AaB'ere drømmer om titel i Parken

Lykkelige AaB'ere drømmer om titel i Parken

Lykkelige AaB'ere drømmer om titel i Parken

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
AaB - Silkeborg IF, DBU pokalen 2. semifinalekamp Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Chancen for at vinde en pokaltitel i Parken er et stort mål for AaB-spillerne efter samlet sejr mod Silkeborg.

Euforiske AaB-spillere ser frem til at spille pokalfinale i Parken efter sikker sejr mod Silkeborg IF med samlet 5-2 i semifinalen.

Én af AaB-målscorerne fra det andet opgør i 4-1-sejren på Aalborg Portland Park har set meget frem til netop det at spille en finale.

- Det er helt fantastisk. Jeg havde ikke turde at drømme om det her. Det har altid været et personligt mål for mig at vinde en titel med et hold. Det har jeg muligheden for nu, siger en lykkelig Nicklas Helenius.

- Jeg har ikke rigtig været tæt på at vinde en titel før. Det vil være en kæmpe drøm. Det er noget af det, jeg håber på at gøre, inden karrieren slutter.

Pokalfinalen spilles 18. maj i Parken i København, og den oplevelse ses der frem til for AaB-spillerne.

- Det bliver nervøst, men det bliver også med en masse energi. Det er én kamp, hvor vi skal brænde det hele af. Jeg ved samtidig, hvor fantastiske vores fans kan være derovre, lyder det fra AaB-angriber Nicklas Helenius.

En anden af AaB's målscorere fra hjemmebaneopgøret mod Silkeborg IF var Lucas Andersen. Han glæder sig også til igen at stå i en pokalfinale, selv om den seneste endte uden succes.

- Det er fantastisk. Der er virkelig god stemning i omklædningsrummet. Det har været en lang rejse for os. At kunne krone det med at komme i en finale i Parken, hvor der forhåbentlig er fyldt stadion. Det er fantastisk, sagde Lucas Andersen.

- Den rigtige pokalfinale er i Parken. Jeg kan godt leve med, at jeg både udgik med skade og tabte pokalfinalen. Hvis vi tager den her, er det lykkelig glemt, forklarer Lucas Andersen om pokalfinalen i 2020, hvor AaB tabte med 0-2 til Sønderjyske i Esbjerg.

AaB kan se frem til at møde FC København i pokalfinalen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“