Sport - Ritzau

Lyngby-angriber tror på nordjysk kiks i slutspurt

Lyngby-angriber tror på nordjysk kiks i slutspurt

Lyngby-angriber tror på nordjysk kiks i slutspurt

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga fodbold Lyngby-OB Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix

Frederik Gytkjær tror stadig på overlevelse, da AaB godt kan blive nervøse i de to sidste kampe.

Med to runder tilbage af Superligaen har Lyngby stadig mulighed for at blive oppe i Danmarks bedste række, men nemt ser det ikke ud.

Overlevelsen er nemlig ikke i egne hænder, da det først og fremmest kræver, at man vinder over AaB i næste runde, men nok også at AaB smider point i den sidste kamp mod Silkeborg.

Lyngby er nemlig tre point efter, og så har man oveni købet også en langt dårligere målscore. Lyngby-angriber Frederik Gytkjær tror dog på, at AaB godt kan blive nervøse og smide point.

- Hvis vi får tre point mod AaB i næste spillerunde, så tror jeg, AaB bliver nervøse i den sidste kamp, og så kan alt jo ske for os, siger han og fortæller, at søndagens 0-4-nederlag til OB - hvor Lyngby spillede det meste af kampen med en mand i undertal - ikke har den store betydning for moralen.

- Det havde været noget helt andet, hvis vi havde spillet 11 mod 11, så vi skal bare have vasket det her nederlag væk, for vi er stadig med i det.

- Man kan blive ved med at ærgre sig over en masse ting, men i foråret ville vi have givet vores højre arm for at være, hvor vi er nu, så det skal vi huske på, siger Frederik Gytkjær.

Lyngby-træner Freyr Alexandersson tror også på, at det kan lade sig gøre, selv om det ser svært ud.

- Jeg er træt af, at det ikke er i vores egne hænder, men vi skal bare sørge for, at vi gør alt, hvad vi kan.

- Vi er ikke favoritter til at overleve i Superligaen, men jeg tror på karma, og vi skal sørge for, at vi præsterer. Det er det vigtigste.

- Vi kommer blæsende ud mod AaB, og vi skal sørge for, at vi får en sejr, og så plejer der jo at ske en masse i sidste spillerunde.

- Vi skal selvfølgelig også slå Horsens, så vi skal have seks point i de sidste to kampe. Det er alt, det gælder om, siger Lyngby-træneren.

Lyngby møder AaB og AC Horsens i de to sidste Superliga-kampe i denne sæson.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“