Sport - Ritzau

Lyngby forstærker sig med gammel midtbanekending

Lyngby forstærker sig med gammel midtbanekending

Lyngby forstærker sig med gammel midtbanekending

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
3F Superliga: LBK - SJE Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mathias Hebo kommer til Lyngby Boldklub på en fri transfer og har skrevet under på en treårig kontrakt.

Lyngby Boldklub henter den 28-årige midtbanespiller Mathias Hebo Rasmussen på en fri transfer.

Det skriver superligaklubben på sin hjemmeside.

Hebo var senest i polske Cracovia, men hans kontrakt udløb ved udgangen af den seneste sæson.

- Både nu og i fremtiden ser vi Hebo som en kulturbærer og en ledertype, der også skal lære fra sig og give videre til de mange unge, vi har i førsteholdstruppen, siger fodboldchef Nicas Kjeldsen.

28-årige Hebo har to gange tidligere været i Lyngby og har i alt spillet 100 kampe i den blå trøje. Senest var i 2021.

Han vil dog ikke gå ind og styrke den nordsjællandske midtbane fra første dag.

- Hebo er i gang med at genoptræne efter et længere skadesforløb, så der går nok endnu noget tid, inden vi ser ham i kamp, siger fodboldchefen.

Midtbanespilleren har skrevet under på en treårig aftale med superligaklubben.

- Jeg havde selvfølgelig et mål om at komme hjem i brandform, men nu har jeg i stedet et kæmpe mål om at komme så godt tilbage, at jeg bliver en profil for holdet, siger Mathias Hebo.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“