Sport - Ritzau

Lyngby stjæler point fra topholdet FCN i overtiden

Lyngby stjæler point fra topholdet FCN i overtiden

Lyngby stjæler point fra topholdet FCN i overtiden

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga Lyngby Boldklub - FC Nordsjælland Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

FC Nordsjælland var på vej mod sejr, men en udligning af Alfred Finnbogason sikrede Lyngby 1-1 mod topholdet.

Det var top mod bund, da FC Nordsjælland søndag var på besøg hos Lyngby i begge holds første kamp i Superligaen i foråret.

Men det var ikke til at se. Hverken i spillet på banen eller slutresultatet.

Kampen endte 1-1. FC Nordsjælland var ellers på vej mod sejr, men topholdet nedsmeltede til sidst.

I 88. minut blev Adamo Nagalo udvist efter at have fået to gule kort i forbindelse med den samme episode, og et par minutter inde i tillægstiden udlignede Alfred Finnbogason så til slutresultatet.

Inden da havde Wahid Faghir sendt FCN på sejrskurs med sin scoring til 1-0 et lille kvarter inde i anden halvleg.

Kampen startede livligt med muligheder i begge ender, men som det skred frem, fik FCN, der for første gang var under den nye cheftræner Johannes Hoff Thorups ledelse, bedst styr på spillet.

Gæsterne blev dog aldrig for alvor dominerende, selv om angriberen Wahid Faghir var tæt på at score på en afslutning, der blev reddet i Lyngby-målet af Mads Kikkenborg.

Efter knap en time fik Faghir dog hul på bylden for FCN, da den unge angriber stod det rigtige sted efter et forkølet skud fra offensivspilleren Emiliano Marcondes, der spillede sin første kamp for FC Nordsjælland i over fem år.

Marcondes, der var ejet af FCN fra ungdomsårene og frem til 2018, blev i januar hentet tilbage til Farum fra engelske Bournemouth på en lejeaftale.

Mod slutningen af kampen jagtede Lyngby en udligning, og det var debutanten Parfait Bizoza enormt tæt på at sikre med et langskud, der ramte træværket.

Til sidst lykkedes det så med hjælp fra gæsterne, der blev reduceret til ti mand. Adamo Nagalo lavede først en hård tackling og endte så i karambolage med Lyngbys assistenttræner Mikkel Beckmann. Det udløste altså to gule kort.

Alfred Finnbogason var vaks og sparkede returbolden i mål, efter at endnu en afslutning havde ramt stolpen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“