Sport - Ritzau

Mads Pedersen vil være med i finalen i Paris-Roubaix

Mads Pedersen vil være med i finalen i Paris-Roubaix

Mads Pedersen vil være med i finalen i Paris-Roubaix

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-FRA-PARIS-ROUBAIX Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix

Bedste placering i Paris-Roubaix for Mads Pedersen er nummer 51, og det vil han lave radikalt om på søndag.

Mads Pedersen (Trek) kæmpede længe med om sejren i sidste uges Flandern Rundt, og det endte med en fornem tredjeplads.

Søndag venter brostensklassikeren Paris-Roubaix, og danskeren satser igen på at kæmpe med om topplaceringerne.

- Jeg har høje forventninger selvfølgelig. Jeg siger ikke, jeg vinder, men jeg vil være glad for endelig at køre finale i Roubaix, siger Mads Pedersen på et pressemøde før løbet ifølge feltet.dk.

Mads Pedersen er vurderet til at være blandt løbets største favoritter, og det medgiver han også selv. Dog har han ikke travlt med at vinde monumentet.

- Min største drøm er stadig at vinde Paris-Roubaix, men om det bliver i år eller om fem år betyder ikke noget for mig.

- Nu skal jeg forhåbentlig køre en finale, og så tager vi den derfra. Jeg vil ikke tage hjem og græde, hvis det ikke sker, forklarer han.

Sidste år blev Mads Pedersen sat i sidevinden, inden der var kørt 50 kilometer, og det er den slags fejl, han har forsøgt at tage ved lære af.

- Heldet har ikke været på min side i de seneste år. Sidste år lavede vi også en dum fejl ved at komme på bagkant.

- Så det er ikke kun uheld, det er også lidt fejl. Men hvert år har jeg lært noget nyt, siger Mads Pedersen ifølge feltet.dk.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“