Sport - Ritzau

Mændenes triatlon udskydes på grund af ringe vandkvalitet

Mændenes triatlon udskydes på grund af ringe vandkvalitet

Mændenes triatlon udskydes på grund af ringe vandkvalitet

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
Paris Olympics Foto: David Goldman/Ritzau Scanpix

Mændenes triatlon ved OL skulle have fundet sted tirsdag. Konkurrencen udskydes på grund af vandkvaliteten.

Mændenes triatlon ved OL i Paris udskydes til onsdag 31. juli, fordi vandkvaliteten i Seinen er for dårlig til at svømme i.

Det oplyser det internationale triatlonforbund, World Triathlon, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Konkurrencen skulle have fundet sted senere tirsdag.

I stedet bliver konkurrencen afviklet klokken 10.45 onsdag.

Det er, straks efter at kvinderne er færdige med at svømme i Seinen. Kvindernes triatlon begynder nemlig klokken 08.00 samme dag.

Er vandkvaliteten heller ikke i orden onsdag, har arrangørerne mulighed for at flytte konkurrencerne til fredag. Går det heller ikke, ventes det, at svømningen droppes og triatlonkonkurrencen i stedet bliver en duatlon.

Både søndag og mandag blev træningen i Seinen også aflyst på grund af forurenet vand i den franske flod.

Vandet i Seinen har været et stort samtaleemne op til de olympiske lege. I midten af juli viste prøver, at Seinen var ren nok til at svømme i.

I næste uge skal Seinen efter planen mandag bruges til mixed relay for mænd og kvinder, torsdag til 10 kilometer marathonsvømning for kvinder og fredag til 10 kilometer marathonsvømning for mænd.

Floden har siden 1923 år været forbudt at bade i, fordi kvaliteten har været for dårlig, og derfor har franskmændene investeret massivt i at gøre den mindre beskidt.

Alligevel går det galt med vandkvaliteten i floden. Store mængder af nedbør søndag har nemlig fået kloakkerne til at flyde over, og så ender meget af det beskidte vand i Seinen.

Danmark stiller med Emil Holm og Alberte Kjær Pedersen i triatlon.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“