Sport - Ritzau

Magnussen ender som nummer 17 i Verstappens opvisning

Magnussen ender som nummer 17 i Verstappens opvisning

Magnussen ender som nummer 17 i Verstappens opvisning

Ritzau
Mogyoród
Zuletzt aktualisiert um:
AUTO-PRIX-F1-HUN-RACE Foto: Ferenc Isza/Ritzau Scanpix

Danske Kevin Magnussen endte i den tunge ende af Formel 1-feltet i Ungarn. Max Verstappen vandt grandprixet.

Kevin Magnussen havde en hård dag i Haas-raceren og endte som nummer 17 i søndagens Formel 1-grandprix i Ungarn.

Danskeren var langt fra pointene i et grandprix, der endte med en suveræn sejr til Red Bull-køreren Max Verstappen.

McLarens Lando Norris snuppede andenpladsen foran Sergio Perez fra Red Bull.

Der var mest dramatik på første omgang, hvor to kørere udgik efter et sammenstød mellem flere biler.

Det var de to Alpine-kørere, Esteban Ocon og Pierre Gasly, der udgik. Men ingen af dem havde selv skyld i uheldet.

Det havde kineseren Zhou Guanyu derimod. Han indledte løbet som femmer, men Alfa Romeo-bilen stod helt stille fra start og kom i gang sent.

Det betød, at mange biler strøg forbi Zhou Guanyu, der i et desperat forsøg på at komme tilbage hamrede sin bil op i bagenden på Daniel Ricciardo, der kørte sit første løb efter sit comeback i Formel 1.

Ricciardos Alpha Tauri-bil ramte derefter Ocon, som tog sin holdkammerat med i faldet efter en tur i pitten.

Zhou Guanyu fik en straf på fem sekunder i pitten for episoden, og dermed blev grandprixet anderledes kedeligt for kineseren end forventet som løbets nummer 16.

Mercedes-stjernen Lewis Hamilton, der indledte i pole position, blev nummer fire efter at have været nummer to længe i løbet.

Max Verstappen, der begyndte som toer, satte det på plads på første omgang, hvor han nemt overhalede Lewis Hamilton.

Sejren til Red Bull var nummer 12 i træk for holdet, og det var rekord. McLaren havde den tidligere rekord tilbage i 1988.

Det var syvende gang i træk, at Max Verstappen vandt et Formel 1-grandprix.

Nico Hülkenberg, Kevin Magnussens holdkammerat, blev nummer 14.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“