Sport - Ritzau

Magnussen er optimistisk efter opløftende kvalifikation

Magnussen er optimistisk efter opløftende kvalifikation

Magnussen er optimistisk efter opløftende kvalifikation

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Formula One United States Grand Prix - Practice and Qualifying Foto: Shawn Thew/Ritzau Scanpix

Kevin Magnussen er positiv, efter at Haas-teamet har haft fokus på opgradering af bilen de seneste uger.

Den danske racerkører Kevin Magnussen havde fredag aften dansk tid en opløftende Formel 1-kvalifikation, der placerer ham som nummer 14 i feltet forud for weekendens amerikanske grandprix i Austin.

Magnussens Haas-mandskab har siden grandprixet for to uger siden i Qatar haft et særligt fokus på at opgradere bilen.

- Der var nogle positive tegn i dag med den opgraderede bil, og jeg tror ikke, vi har maksimeret den endnu, siger Magnussen til Haas' hjemmeside efter fredagens kvalifikation.

- Jeg tror, der er mere i den, og jeg er spændt på at se, hvordan den klarer sig i lørdagens sprint.

Grandprixet i Austin i USA er særlig vigtigt for Haas-teamet, der er et amerikansk team.

I kvalifikationen sluttede danskeren som nummer 14. Et noget bedre kvalifikationsresultat end i Qatar, hvor Magnussen startede grandprixet fra næstsidste position.

- Løbet søndag er selvfølgelig det store spørgsmål i forhold til, om vi kan passe lidt bedre på vores dæk, siger danskeren, der allerede viste lovende takter i træningen inden kvalifikationen, hvor han satte femtebedste tid.

- Jeg tror ikke, at vi forventede at være mere konkurrencedygtige over en omgang, end vi var, siger Magnussen.

Magnussen og Haas-teamet får både i sprintløbet lørdag og grandprixet søndag flere svar på, om opgraderingerne på bilen virkelig rykker noget i det samlede felt.

- Vi håber særligt på, at løse nogle af de ustabile udfordringer under grandprixet, siger Magnussen.

Weekendens grandprix i Austin er det 19. i sæsonen. Efter det resterer fire grandprixer.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“