Sport - Ritzau

Magnussen slutter næstsidst i ny Verstappen-opvisning

Magnussen slutter næstsidst i ny Verstappen-opvisning

Magnussen slutter næstsidst i ny Verstappen-opvisning

Ritzau
Austin
Zuletzt aktualisiert um:
F1 Grand Prix of United States Foto: Chris Graythen/Ritzau Scanpix

Max Verstappen startede som nummer seks, men tog sin 15. grandprixsejr. Kevin Magnussen sluttede næstsidst.

Max Verstappen har for længst sikret sig verdensmesterskabet, men er fortsat ikke til at stoppe i Formel 1.

Konkurrenterne havde søndag ellers alletiders mulighed, men trods en startplads som nummer seks og problemer med bilen sikrede hollænderen sæsonens 15. grandprixsejr, da han kom først over stregen i Austin i Texas, hvor det amerikanske grandprix blev afviklet.

Kevin Magnussen sluttede som nummer 16 af 17 biler, der gennemførte løbet, og sluttede igen efter holdkammeraten Nico Hülkenberg, der blev nummer 13.

Magnussen blev egentlig nummer 14 i fredagens kvalifikation, men startede søndag som nummer 17 fra pit lane, da han havde fået foretaget tekniske justeringer på sin bil, der gav en straf.

Om justeringerne gav nogen fordel i løbet, er uvist, men danskeren fik i hvert fald ikke nogen prangede start og røg helt ned på sidstepladsen, efter at han tidligt kørte i pit og skiftede til hårde dæk.

De fungerede dog tilsyneladende ikke helt efter hensigten, for godt halvvejs skiftede danskeren tilbage til mediumdæk.

Magnussen var tilsyneladende sat, men mod slutningen gik han forbi Daniel Ricciardo, der mislykkedes med sin strategi med kun et pitstop.

Oppe foran var der stor afveksling blandt de forreste i den første del af løbet, men cirka halvvejs tog Verstappen spidsen efter en god overhaling.

Han brokkede sig højlydt over sine bremser adskillige gange, men formåede trods problemerne at holde de jagtende rivaler bag sig.

Det var 26-årige Verstappens 50. grandprixsejr i karrieren, og det var tredje år i træk, at han triumferede på Circuit of the Americas.

Red Bull-stjernen sejrede foran Mercedes' Lewis Hamilton, mens McLarens Lando Norris i sit grandprix nummer 100 tog sidste podieplads.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“