Sport - Ritzau

Magnussen slutter som 14'er i brasiliansk kvalifikation

Magnussen slutter som 14'er i brasiliansk kvalifikation

Magnussen slutter som 14'er i brasiliansk kvalifikation

Ritzau
Sao Paulo
Zuletzt aktualisiert um:
Brazil F1 GP Auto Racing Foto: Andre Penner/Ritzau Scanpix

Kevin Magnussen kunne ikke leve op til sidste års mirakel, men blev nummer 14 i kvalifikationen i São Paulo.

Kevin Magnussen var et godt stykke fra at matche sidste års fredagsresultat forud for Brasiliens grandprix, men leverede trods alt en hæderlig kvalifikation.

Fredag blev Haas-danskeren således nummer 14 i kvalifikationen til søndagens grandprix på Interlagos-banen i São Paulo.

I første kvalifikationsrunde, Q1, lå Magnussen sidst med et par minutter tilbage, men på friske dæk katapulterede han op i stillingen, hvor han endte som otter.

Det lovede godt for Q2, hvor Haas-racerne dog ikke helt havde tur den. Magnussen blev nummer 14, og holdkammerat Nico Hülkenberg blev nummer 11, hvilket afhængigt at eventuelle straffe altså er deres startpositioner søndag.

Hollandske Max Verstappen, der for længst har sikret sig VM-titlen, starter forrest søndag foran Ferraris Charles Leclerc og Aston Martin-duoen Lance Stroll og Fernando Alonso efter en Q3, der blev afbrudt tidligt på grund af et truende uvejr.

Lørdag bliver der afviklet både kvalifikation til sprintløbet og senere selve sprintløbet, og modsat sidste år har disse ingen betydning for søndagens grandprix.

Sidste år var Magnussen om fredagen lettere sensationelt hurtigst af alle i kvalifikationen til sprintløbet.

Lørdag gled han ned som nummer otte i sprintløbet og sikrede et enkelt VM-point, hvilket dengang også betød en startplads som nummer otte i grandprixet.

Og søndag sluttede den ellers historiske weekend for Magnussen med en stor skuffelse, da han på første omgang fik han et puf af Daniel Ricciardos McLaren-racer og drejede rundt, inden australieren igen kørte ind i Magnussen, og begge udgik.

Løbet i Brasilien er det tredjesidste i denne sæson. Om et par uger ruller feltet videre i Las Vegas, og ugen efter afsluttes sæsonen i Emiraterne.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“