Sport - Ritzau

Magnussens hold sikrer fremtiden med stor sponsoraftale

Magnussens hold sikrer fremtiden med stor sponsoraftale

Magnussens hold sikrer fremtiden med stor sponsoraftale

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Japanese Formula One Grand Prix Foto: Franck Robichon/Ritzau Scanpix

Haas får nye penge i kassen, efter at holdet har lavet en aftale med det amerikanske selskab Moneygram.

Da Rusland invaderede Ukraine, smed Formel 1-holdet Haas sin russiske storsponsor og den russiske chauffør Nikita Mazepin på porten.

Nu har Kevin Magnussens hold fundet en erstatning for Uralkali og dermed sikret sit økonomiske grundlag i flere år frem.

Haas har således lavet en kontrakt med det amerikanske selskab Moneygram, der specialiserer sig i finansiel teknologi.

Holdet skifter dermed navn til Moneygram Haas F1 Team fra næste sæson, ligesom Formel 1-bilerne skal have nye farver, lyder det i en pressemeddelelse.

Det afsløres ikke, hvor stor aftalen er rent økonomisk. Ifølge Ekstra Bladet bliver der tale om, at Haas kommer til at sætte over 200 millioner kroner ind på kontoen hvert år.

Dermed er aftalen større, end den Haas havde med Uralkali, skriver Ekstra Bladet.

Kontrakten med Uralkali blev som sagt revet over, da Rusland invaderede Ukraine. Selskabet er ejet af Dmitry Mazepin, som sørgede for at få sin søn, Nikita Mazepin, placeret i et af Formel 1-sæderne hos Haas.

Holdets aftale med Dmitry Mazepin kostede Kevin Magnussen pladsen hos Haas i 2021-sæsonen. Men da Uralkali blev sparket ud, blev den danske racerkører hentet ind igen.

Nikita Mazepin var da heller aldrig nogen succes hos Haas. Russeren nåede således aldrig at hente et eneste Formel 1-point til holdet.

Haas-teamchef Günther Steiner har siden bruddet med Uralkali slået fast, at man tog sig god tid til at finde en ny hovedsponsor, så man ville finde den rigtige.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“