Sport - Ritzau

Malmö-dansker kontaktede Eriksen før pacemaker-operation

Malmö-dansker kontaktede Eriksen før pacemaker-operation

Malmö-dansker kontaktede Eriksen før pacemaker-operation

Ritzau
Helsingør
Zuletzt aktualisiert um:
Fodboldlandsholdet i Marbella Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Anders Christiansen spurgte Christian Eriksen til råds, før Malmö-spilleren fik indopereret en ICD-enhed.

Den tidligere landsholdsspiller Anders Christiansen ringede til Christian Eriksen, før Malmö FF-spilleren i slutningen af maj fik indopereret en ICD-pacemaker magen til den, som Eriksen fik indopereret i 2021.

Det fortæller Christian Eriksen onsdag i den danske landsholdslejr.

- Jeg nåede at snakke med Anders, inden han fik den. Han ringede inde fra sygehuset og spurgte, hvordan situationen er med en ICD. Så jeg fortalte ham, at der ikke er nogen problemer ved at have en ICD.

- Han spurgte, hvad en ICD var, hvad kan man, og hvad kan man ikke, og så måtte jeg fortælle ham, at det er lige meget, hvad den kan, det vigtigste er at være sikker og i gode hænder.

- Han kan være der for sin familie, og der er ikke noget dårligt ved at have en ICD, ud over at man skal gå uden om skanneren i lufthavnen, og man ikke må dykke, siger Christian Eriksen.

Fynboen fik sin ICD-enhed indopereret efter sit hjertestop under EM-kampen mod Finland for to år siden. I dag tænker han sjældent på den.

- Jeg tænker kun på min, når den bliver nævnt. Den er blevet en del af mig, siger Christian Eriksen.

Anders Christiansen mærkede stor ubehag under en Malmö-træning og måtte lægge sig ned på græsset i en periode, før han selv var i stand til at rejse sig og kunne køre på sygehuset. Han kommer ikke på banen for Malmö FF i resten af 2023.

ICD er en forkortelse for Implanterbar Cardioverter Defibrillator, hvilket betyder, at den er indopereret og kan afgive terapi og/eller stød på hjertet for at genoprette normal hjerterytme.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“