Sport - Ritzau

Malmö FF vinder 16. pokaltitel med fire danskere på banen

Malmö FF vinder 16. pokaltitel med fire danskere på banen

Malmö FF vinder 16. pokaltitel med fire danskere på banen

Ritzau
Malmø
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-EUR-C3-MALMO-SPORTING BRAGA Foto: Anders Bjuro/Ritzau Scanpix

Anders Christiansen scorede i straffesparkskonkurrencen, da Malmö slog Djurgården i den svenske pokalfinale.

Malmö FF gjorde brug af fire danskere, da holdet onsdag eftermiddag vandt den svenske pokalfinale.

Hjemme på Eleda Stadion snuppede sydsvenskerne sin 16. pokaltitel efter 1-1 og en straffesparkskonkurrence mod Stockholm-klubben Djurgården i en meget intens og jævnbyrdig finale.

Midtbanespilleren Anders Christiansen, der er mangeårig profil og anfører i Malmö FF, fik søndag comeback efter i 11 måneder ude på grund af hjerteproblemer, og onsdag kom han ind efter 85 minutter og scorede stensikkert på sit forsøg fra straffesparkspletten.

Også kantspilleren Sebastian Jørgensen blev indskiftet i anden halvleg, mens Jens Stryger Larsen og Søren Rieks startede opgøret som henholdsvis højre stopper og højre wingback.

Rieks spillede den første times tid af finalen, og godt ti minutter efter danskerens udskiftning satte afløseren, Taha Ali, køligt 1-0 i nettet for Malmö efter en glimrende assist af den tidligere Randers-profil Lasse Berg Johnsen, som senere scorede på det sidste og afgørende straffespark.

Syv minutter senere satte angriberen Deniz Hummet foden på Tobias Gulliksens indlæg og udlignede til 1-1 i en finale, der i starten af anden halvleg var afbrudt et kvarters tid, da Djurgårdens fans lavede et hul i sikkerhedsnettet bag det ene mål.

I straffesparkskonkurrencen blev den tidligere FC Midtjylland-målmand Johan Dahlin den helt store helt, da han pillede to forsøg fra Djurgården, mens alle Malmös skytter fandt vej til netmaskerne.

Den tidligere Horsens-spiller Peter Therkildsen så hele kampen fra Djurgårdens bænk.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“