Sport - Ritzau

Manchester City åbner sæsonen med nem sejr over Chelsea

Manchester City åbner sæsonen med nem sejr over Chelsea

Manchester City åbner sæsonen med nem sejr over Chelsea

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
Premier League - Chelsea v Manchester City Foto: Peter Cziborra/Ritzau Scanpix

På mål af Erling Haaland og Mateo Kovacic vandt Manchester City 2-0 ude over Chelsea i Premier League.

Næsten alt var ved det gamle, fristes man til at sige, da Manchester City åbnede sæsonen med en 2-0-sejr ude over Chelsea i Premier League.

Uden at folde sig ud scorede City et mål i starten og slutningen af kampen, og det forsvarende mesterhold blev ikke presset specielt meget undervejs.

Efter 18 minutter åbnede City-angriberen Erling Haaland sin målkonto og gjorde det til 1-0.

Nordmanden modtog bolden fra Bernardo Silva i feltet og viste stor kropsstyrke over for backen Marc Cucurella, inden han elegant chippede den forbi Chelsea-keeper Robert Sánchez.

Chelsea havde ikke meget offensivt at byde ind med, og City kontrollerede i store træk søndagens opgør på Stamford Bridge.

Enzo Maresca, der er ny træner i Chelsea, forsøgte sig med fire indskiftninger i anden halvleg, men det ændrede ikke for alvor kampbilledet.

Der blev da heller ikke satset ret meget med valget af indskiftningerne, og på banen formåede de ikke at gøre en forskel.

Maresca var dog tilfreds med det, den debuterende italienske træner så fra sit hold.

- Præstationen var god, og vi spillede mod det bedste hold i verden. Vi spillede godt og skabte chancer.

- Man kan se, at City fortsætter på den samme måde som før. De er mestre i alt, hvad de gør, og det vil de fortsætte med at være, siger Maresca til BBC Sport.

I stedet for en Chelsea-udligning lukkede og slukkede City opgøret med det andet mål i kampen.

Efter 84 minutter modtog Citys midtbanespiller Mateo Kovacic bolden på midten af banen.

Kroaten tog et par gode træk og hamrede på kassen fra distancen, og Robert Sánchez magtede ikke at redde forsøget, selv om spanieren havde handsken på bolden.

Kovacic, der har en fortid i Chelsea, afstod fra at juble over scoringen i respekt for London-klubben.

Ude på Chelseas reservebænk så den danske keeper Filip Jørgensen hele opgøret efter skiftet fra spanske Villarreal.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“