Sport - Ritzau

Manchester United henter direktør fra rival

Manchester United henter direktør fra rival

Manchester United henter direktør fra rival

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FILE PHOTO: Champions League - Group A - Manchester United v Bayern Munich Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix

Omar Berrada er præsenteret som ny direktør i Manchester United. Berrada kommer til fra Manchester City.

Der er forandringer i gang på ledelsesgangen i Manchester United.

Lørdag har klubben præsenteret Omar Berrada som ny direktør i klubben.

Og det er ikke hvilken som helst klub, Berrada kommer fra. Fodboldlederen kommer til fra ligarivalen Manchester City, hvor han var fodbolddirektør i City Football Group.

- Som en af de mest erfarne fodboldledere i toppen af europæisk fodbold bringer Omar et væld af fodbold- og kommerciel ekspertise samt en historik med succesfuld ledelse og en passion for at hjælpe med at lede forandringer på tværs af en klub, skriver Manchester United om den nye direktør.

Ud over Manchester City har Berrada en fortid i blandt andet FC Barcelona.

Den engelske storklub har i længere tid været på jagt efter en ny direktør.

I midten af november blev det offentliggjort, at daværende direktør Richard Arnold trak sig fra stillingen ved årsskiftet.

Sidenhen har direktørstillingen været besat midlertidigt af Patrick Stewart.

Den store forandring på ledelsesgangen sker oven på den engelske rigmand Jim Ratcliffes indryk i Manchester United.

Lige inden årsskiftet blev det bekræftet, at Ratcliffe havde købt sig til 25 procent af klubben - angiveligt for et beløb svarende til omkring 11 milliarder kroner.

Ratcliffe har i den forbindelse udtrykt, at United skal vende tilbage til toppen i europæisk fodbold, og nøglen til det er tålmodighed og professionel ledelse.

Manchester United oplyser i forbindelse med offentliggørelsen af Omar Berrada, at hans startdato i klubben vil blive bekræftet senere hen, og Patrick Stewart vil fortsætte som midlertidig direktør indtil da.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“