Sport - Ritzau

Marcus Rashford glæder sig over Højlund-samarbejde

Marcus Rashford glæder sig over Højlund-samarbejde

Marcus Rashford glæder sig over Højlund-samarbejde

Ritzau
Manchester
Zuletzt aktualisiert um:
UEFA Champions League - Bayern Munich vs Manchester United Foto: Anna Szilagyi/Ritzau Scanpix

Manchester Uniteds profil Marcus Rashford ser frem til at udvikle samarbejdet med danske Rasmus Højlund.

Manchester Uniteds offensiv har i de senere år i høj grad været bundet op på, hvad engelske Marcus Rashford har kreeret.

I sommerens transfervindue forstærkede den engelske klub sig på den forreste position med tilgangen af danske Rasmus Højlund, og den engelske landsholdsprofil ser frem til at udvikle samarbejdet med danskeren.

- Jeg er ærligt talt super begejstret for det, siger Rashford til Manchester Uniteds hjemmeside.

- Jeg vil forstå hans spil, og jeg vil have ham til at forstå mit så hurtigt som muligt.

Den engelske klub har haft udfordringer med angriberpositionen de senere år, hvor Cristiano Ronaldo fik ophævet sin kontrakt i november 2022.

I foråret lejede man hollandske Wout Weghorst som en midlertidig løsning.

Derfor håber Manchester United nu at have fundet en langvarig løsning i den danske landsholdsspiller Rasmus Højlund.

- Den fart, vi kan angribe med nu, er komplet anderledes, siger Rashford.

Højlund er startet inde i de seneste to Premier League-kampe og i Champions League-kampen mod Bayern München, hvor det også blev til den første scoring for klubben.

- Han er en stor, stærk og fysisk gut, der har gode afslutningskvaliteter. Så når chancerne kommer til ham, vil han score mål, siger Rashford, der scorede 30 gange alle turneringer i seneste sæson.

- Jeg er sikker på, at samarbejdet vil hjælpe os begge, så jeg er begejstret for det, og for at vi får så mange kampe i fremtiden, hvor vi har mulighed for at vise det.

Rashford, Højlund og resten af Manchester United-holdet skal i kamp lørdag, når Crystal Palace kommer på besøg på Old Trafford klokken 16.00.

Klubbens anden dansker, Christian Eriksen, er igen tilgængelig for manager Erik ten Hag, efter han var ude med sygdom i midtugekampen også mod Crystal Palace i pokalturneringen Carabao Cup.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“