Sport - Ritzau

Mark O. Madsen tilbudt ny modstander i UFC: Næppe relevant

Mark O. Madsen tilbudt ny modstander i UFC: Næppe relevant

Mark O. Madsen tilbudt ny modstander i UFC: Næppe relevant

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
MMA: UFC 273-Pichel vs Madsen Foto: David Yeazell/Ritzau Scanpix

UFC har fundet en afløser, som senest kæmpede i to vægtklasser over Mark O. Madsen.

Mark O. Madsen er blevet tilbudt en ny modstander i UFC-stævnet 29. oktober, men danskeren og hans team er ikke tilfredse.

Den pågældende afløser for Drakkar Klose, som har meldt afbud med en skade, kæmpede senest i en vægtklasse, der ligger to niveauer over den, som Madsen og Klose skulle have kæmpet i.

- Jeg ved ikke, om de bare har rystet posen og så trukket et nummer i blinde. Men jeg forestiller mig ikke, at det er relevant, siger Madsen til Ekstra Bladet.

Madsen indikerede allerede søndag, at UFC muligvis ville finde en afløser, der ikke har meget relevans for hans overordnede mål om at avancere i UFC-regi og på sigt få en kamp om et bælte.

Han slog dog fast, at han meget gerne vil have en relevant kamp den 29. oktober. Det gentager han over for Ekstra Bladet og slår fast, at han er fleksibel.

- Og hvis de ringer og spørger, om jeg er klar til at kæmpe ved UFC280 her i weekenden, så skulle jeg hurtig komme på et fly til Abu Dhabi, siger danskeren.

Madsen blev først informeret om Kloses afbud søndag, da en journalist spurgte ind til det. Han erfarede senere, at andre MMA-kæmpere angiveligt gennem længere tid har budt sig til som afløser for Drakkar Klose.

Med andre ord har en potentiel afløser og ny modstander lørdag 29. oktober potentielt haft et par uger mere end Madsen til at forberede sig målrettet.

- Det er et dybt mystisk forløb, og hvis det er rigtigt, er det en kæmpe svinestreg af Drakkar, at vi ikke har fået besked tidligere, sagde den tidligere OL-bryder søndag.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“