Sport - Ritzau

Mark O. Madsen vil skabe europæisk svar på UFC

Mark O. Madsen vil skabe europæisk svar på UFC

Mark O. Madsen vil skabe europæisk svar på UFC

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Mark O. Madsen annoncerer næste store karrieresatsning Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Mark O. Madsen har store ambitioner med MMA-mesterskabet Dominance Fighting Championship (DFC).

Den tidligere danske kæmper inden for mixed martial arts (MMA) Mark O. Madsen lancerede mandag Dominance Fighting Championship (DFC).

Det skete på et pressemøde i KB Hallen.

Tanken er at skabe et nyt mesterskab inden for MMA med den nyoprettede organisation.

Han har ladet sig inspirere af UFC (Ultimate Fighting Championship), som er sportens højeste niveau.

- Min vision er at skabe Europas version af UFC ved at tiltrække de bedste free agents (uafhængige kæmpere, red.) worldwide og skabe elektriske og engagerende kampe, lyder det fra Mark O. Madsen i et opslag på Facebook.

Allerede om få måneder skal det første event løbe af stablen.

- Vi drømmer om at skabe Las Vegas-værdige MMA-shows i hjertet af København, hvor vi første gang åbner dørene den 21. september i selveste KB Hallen til underholdning og kampe, lyder det.

Mark O. Madsen stoppede i januar som MMA-kæmper efter en årrække i sporten.

Tidligere var han bryder og vandt i 2016 sølv ved OL i Rio.

I sidste måned fik han plads i bestyrelsen i fodboldklubben Nykøbing FC.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“