Sport - Ritzau

Massiv hyldest har overvældet uforberedt Mikkel Hansen

Massiv hyldest har overvældet uforberedt Mikkel Hansen

Massiv hyldest har overvældet uforberedt Mikkel Hansen

Ritzau
Köln
Zuletzt aktualisiert um:
Aalborg Håndbold guld -Aalborg Håndbold - Fredericia Håndboldklub , finale DM 2024 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mikkel Hansen havde ikke forventet, at annonceringen af hans karrierestop ville medføre så meget lovprisning.

3. april tidligere i år blev der føjet et nyt punkt til håndboldens historiebøger.

Danmarks bedste håndboldspiller gennem tiderne fortalte, at han ikke længere vil spille håndbold. Efter sæsonen går Mikkel Hansen på pension.

Siden da er den levende håndboldlegende blevet overdynget med lovprisning og hyldest, hvor end han er kommet, og det var han ikke forberedt på.

- Det har været meget overvældende. Jeg ved egentlig ikke, om jeg helt havde regnet med det. Der skulle også lige gå et par dage, før det hele sank ind, siger Mikkel Hansen om dagene, efter at han med tårer i øjenkrogen annoncerede sit karrierestop på et pressemøde i Aalborg.

- Jeg har prøvet at nyde det hele - også de mindre fede ting. Snart er det hele ovre, og så venter der mig et helt nyt liv, så jeg prøver at nyde det, og det går meget godt, synes jeg, siger Mikkel Hansen.

I disse dage er han at finde på klubhåndboldens fineste adresse i Köln, hvor han med Aalborg Håndbold skal spille Champions Leagues Final 4 i den kæmpemæssige Lanxess Arena.

Allerede i forbindelse med et arrangement fredag, hvor alle finaleholdene på et fint hotel tæt på arenaen mødte pressen, var det tydeligt, at Mikkel Hansens karrierestop kommer til at fylde noget i løbet af weekenden.

Den internationale presse rev og flåede i ham, og konkurrenter og kolleger stod i kø for at klappe ham på skulderen og give et par pæne ord med på vejen.

Selv håber han, at weekenden slutter med, at han løfter det Champions League-trofæ, som han i sin ellers imponerende karriere aldrig er lykkedes med at vinde.

- Det er selvfølgelig utrolig vigtigt for mig. Jeg er virkelig glad for at være her og få et sidste skud, siger han.

- Det betyder meget, at jeg har en sidste mulighed for at få det trofæ, som mangler. Jeg prøver at nyde det så meget som muligt, fordi det jo nok ikke er muligt at komme tilbage igen.

Aalborg lægger lørdag ud mod de forsvarende Champions League-mestre fra SC Magdeburg i semifinalen, inden der søndag venter enten bronzekamp eller finale mod enten FC Barcelona eller THW Kiel.

- Vores chancer er lige så gode som alle de andres. Jeg har været her før, og jeg ved, at det handler om, at man skal levere, når man er her. Gør man det, har man en lige så god chance som alle de andre, siger Mikkel Hansen.

Aalborg spiller semifinale klokken 15.00 lørdag.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“