Sport - Ritzau

Mbappé sætter målrekord i PSG med scoring i tillægstid

Mbappé sætter målrekord i PSG med scoring i tillægstid

Mbappé sætter målrekord i PSG med scoring i tillægstid

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-FRA-LIGUE1-PSG-NANTES Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix

Kylian Mbappé scorede lørdag sit mål nummer 201 for Paris Saint-Germain, da Nantes blev slået med 4-2.

Kylian Mbappé er i en alder af bare 24 år den mest scorende spiller for Paris Saint-Germain igennem tiderne.

Sent lørdag aften scorede han således til 4-2 for PSG hjemme mod Nantes, og dermed kom han op på samlet 201 mål for den franske storklub.

Indtil målet lørdag aften delte han målrekorden med Edinson Cavani, der scorede 200 mål for PSG.

Med Mbappés scoringsfrekvens taget i betragtning var der lagt op til rekord i kampen mod Nantes, men først i det 92. minut kom han på tavlen.

Nantes mistede bolden foran eget felt, og Timothee Pembele kunne finde Mbappé, der midt for mål drejede rundt om sig selv og scorede til slutresultatet.

PSG førte allerede efter 16 minutter med 2-0 på et mål af Lionel Messi samt et selvmål, men udeholdet kom godt tilbage og udlignede til 2-2 før pausen.

På oplæg fra Mbappé sendte Danilo Pereira igen PSG på vinderkurs efter en time, og denne gang lykkedes det at holde fast for PSG.

PSG er på sikker kurs mod mesterskabet. Holdet er 11 point foran nummer to, Marseille, der først søndag spiller sin 26. kamp.

/ritzau/


Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“